Sus Wilkins troede, Freja var hendes livs kærlighed - men det er Bendtner

LÆS OGSÅ: Sus Wilkins skal giftes igen: Ekskonen Freja Kirk friede OGSÅ i Caribien
Man skal kysse mange frøer, før man finder prinsen, lyder et gammelt ordsprog, og i model og skuespiller Sus Wilkins' tilfælde har der da også været flere gange, hvor hun havde fornemmelsen af at have fundet sit livs kærlighed.
Nu er det dog endelig virkelighed, fortæller hun i podcasten "112 for parforhold".
- Min første kæreste føltes som mit livs kærlighed. Det var det også for den periode, den alder og der, hvor jeg var. Så havde jeg en, der bestemt ikke var mit livs kærlighed. Og så havde jeg en, jeg troede var mit livs kærlighed. Og nu føler jeg, jeg virkelig har fundet mit livs kærlighed, lyder det fra Sus Wilkins.
Hun er netop blevet forlovet med Nicklas Bendtner, som i øvrigt friede samme sted som Sus' eks, Freja Kirk.
Freja og Sus var sammen i 10 år og gift i to.
- Jeg ville jo aldrig undvære det bryllup og den tid, jeg havde med Freja. Det var mit ”for evigt” der. Og så lige pludselig var det ikke for evigt. Og nu er det her for evigt. Nu håber jeg, det her er mit ”for evigt”, og vi skal hele turen sammen, siger Sus Wilkins.
I podcasten fortæller hun i øvrigt, at hun er sikker på, at hun og Nicklas Bendtner er sammen til den dag, de dør, men at hun ikke tror på "den eneste ene" med den betydning, at der kun er én til hver.