Susannah Constantine fra "Trinny & Susannah" afslører misdannelse

LÆS OGSÅ: Trinny Woodalls kæreste vader nøgen ind i hendes Facebook live
Det var babu babu til hospitalet, da 61-årige Susannah Constantine – bedst kendt som den ene halvdel af tv- og stylistduoen Trinny & Susannah – fik diagnosticeret arteriovenøs malformation.
Den neurologiske tilstand, som er meget sjælden, kan nemlig forstyrre strømmen af blod og ilt til hjernen, hvilket kan resultere i hjerneblødning og lammelse.
Derfor var der ingen tid at spilde: Susannah måtte straks i behandling.
Det fortæller det britiske tv-ikon i et interview med The Times.
– Min venstre arm blev svagere. Alle musklerne visnede. Jeg kom til et punkt, hvor jeg ikke en gang kunne skifte gear i bilen, og det var meget smertefuldt.
I dag går det dog anderledes godt for Susannah Constantine. Neurokirurgi har reddet hendes liv, som hun på ingen måde tager for givet.
– Jeg havde en sjælden neurologisk lidelse, og den var livstruende, men når man bliver ældre, bliver man også mindre bange. Jeg tænker dog stadig på min egen dødelighed hver morgen.