Susanne Bier gør det igen: Her er hendes nye stjernespækkede serie "The First Lady"
Den danske stjerneinstruktør leverede for to år siden den anmelderroste HBO-serie "The Undoing" med Nicola Kidman og Hugh Grant i hovedrollerne, og nu er Susanne Bier endnu en gang klar til at glæde os med en stjernespækket tv-serie.
Den nye serie har fået titlen "The First Lady" og portrætterer tre betydningsfulde amerikanske førstedamer.
"The First Lady" har har den Oscar-vindende Viola Davis i rollen som den forhenværende førstedame Michelle Obama, den Oscar- og Emmy-nominerede Michelle Pfeiffer i rollen som Betty Ford og Emmy-vinderen Gillian Anderson som Eleanor Roosevelt.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Viola Davis spiller rollen som Michelle Obama i serien "The First Lady" (Foto: Paramount+)
Den nye serie på i alt ti afsnit, der har premiere senere på måneden, er produceret til Showtime, men kan i Danmark opleveles på streamingtjenesten Paramount+.
Den danske Susanne Bier har stået for at producere alle afsnit af seriens første sæson, mens hun også har været producer på serien i samarbejde med Cathy Schulman.
"The First Lady" er historien om det amerikanske præsidentembede fortalt gennem tre førstedamer, der alle befandt sig i hjertet af Det Hvide Hus på forskellige tidspunkter i historien.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Gillian Anderson som Eleanor Roosevelt og Michelle Pfeiffer som Betty Ford. (Foto: Paramount+)
Michelle Obama, Betty Ford og Eleanor Roosevelt var alle indflydelsesrige, karismatiske, komplekse og dynamiske førstedamer med gådefulde personlige såvel som politiske liv.
Udover Gillian Anderson, Michelle Pfeiffer og Viola Davis medvirker også Kiefer Sutherland ("24"), som præsident Fanklin D. Roosevilt, Aaron Eckhart ("Wander") som Gerald Ford, Dakota Fanning, Lily Rabe og Jayme Lawson.
"The First Lady" har premiere den 18. april på Paramount+.
Se traileren til serien øverst i artiklen.