KendteI går (opd. I går)

Susse Wold før Bent Mejdings død: Sådan vil vi begraves

Hun og hendes nu afdøde mand Bent Mejding delte en ganske særlig drøm om tiden efter døden

Et liv i scenens tjeneste

LÆS OGSÅ: Familien reagerer på Bent Mejdings død

Planen var meget klar. For allerede i 2018 fortalte Susse Wold, hvordan det danske kendisparret gerne vil ende deres dage, når hun og gemalen, Bent Mejding, en dag går bort.

Det er netop sket for Bent, som er død 87 år sammel. Og går drømmen i opfyldelse, skal hans aske - og en dag hendes - spredes ud over havet.

- Havet har samme pH-værdi, som det fostervand, vi alle har ligget i.

- Derfor er det en naturlig afslutning på livet, at man bliver givet tilbage til havet. Der kommer en cirkel i dit liv, hvor fødsel og død kædes sammen. Det synes jeg er meget, meget smukt, lød det dengang fra Susse Wold.

Hun og Bent havde et helt særligt forhold til havet omkring Hawaii, som de blev gift på i 1983 og talrige gange har besøgt.

- Jeg får et mentalt løft, når jeg er der. 'Ha" i ordet 'Hawaii' betyder åndedræt og livskraft, og det er præcis det, jeg føler, når jeg kommer til øerne. Jeg får et åndedræt, og jeg får livskraft.

- Om jeg så trækker det fra de store bjerge eller fra havet, eller om jeg ser en vidunderlig hula-danser, der fortæller eventyr med kroppen, så føler jeg mig meget levende, fortalte hun og understregede, at hun tror på mere mellem himmel og jord, end man lige ser.

- Jeg er stensikker på, at der findes noget, der er større end mig. Så kan du kalde det Gud, Buddha, Jesus, Shiva, det er jeg ligeglad med.

- Jeg ved, at der er noget, der er større end mig.

Sponsoreret indhold