Kendte9. oktober 2024

Sussi er bryllupsklar: Datoen er sat

Til foråret siger Sussi ja til sin Steen på gården i Saltum.
Opgavebeskrivelse: Interview med Sussi og kæresten SteenSted: Jægerspris Marked, JægersprisFotograf: Lars H. LaursenJournalist: Sara NørgaardOptagelsedato: 2024.06.29
Sussi og Steen skal giftes til foråret.
 Foto: Lars H. Laursen

LÆS OGSÅ: Sussi jubler over forlovelse: Har fået Leos accept

Datoen er sat fast for, hvornår Sussi atter bliver en gift kvinde.

24. maj 2025 skal hun giftes med Steen.

- Vi snakkede om, at det skulle være årsdagen for den dag, vi mødte hinanden første gang. Men det er 27. maj, og det er en hverdag, så fandt vi ud af, at så blev det d. 24. maj, hvor andre mennesker også har fri og kan være med, siger Sussi.

Hun faldt pladask for Steen, da hun mødte ham i Løkken en forårsdag i 2024. I sommer flyttede de sammen, så friede Steen, og nu er bryllupsplanlægningen i fuld gang.

- Jeg skal være grøn brud, afslører Sussi.

Planen er, at de inviterer omkring 60 gæster, som består af deres nærmeste venner og familie.

Festen skal holdes på gården i Saltum, hvor de også tænker, at vielsen skal finde sted.

Sussi er ikke medlem af folkekirken, men det er Steen, og han håber at finde en præst, der vil vie dem på gården.

- Jeg har læst mig frem til, at hvis jeg er medlem, så kan vi godt blive viet af en præst, siger den kommende gom.

Sussi mistede for halvandet år siden sin mand Leo efter flere års sygdom. Men selvom hun mistede sin ægtemand og musikalske partner, så er hun slet ikke færdig med at optræde.

Hun optræder nu under navnet, Sussi og drengene, og som altid er der masser af spræl og overraskelser i Sussi, når hun optræder.

LÆS OGSÅ: Sussi jubler over forlovelse: Har fået Leos accept

Sponsoreret indhold