Kendte8. september 2024

Sussi jubler over forlovelse: Har fået Leos accept

Efter blot tre måneders forhold skal entertaineren giftes med sin Steen
Sussi har fortalt Leo om Steen og deres forlovelse. Og Leo har sagt god for, at de må gifte sig.
Sussi har fortalt Leo om Steen og deres forlovelse. Og Leo har sagt god for, at de må gifte sig.
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Kom ind i Sussis kærlighedsrede

Man kan stadig ikke sige Sussi uden også at sige Leo, men nu skal vi vænne os til at sige Sussi og Steen i stedet.

For som den nordjyske entertainer forleden afslørede, så skal hun giftes med sin kæreste gennem blot tre måneder, Steen Nørholm Hansen.

– Det føltes bare rigtigt, forklarer Sussi til SE og HØR om den hastighed hun og Steen lægger for dagen.

Siden Leo sidste år forlod denne jord, har Sussi løbende talt til ham. Hun har også fortalt sin nu afdøde mand om sin nye kærlighed samt det forestående bryllup.

– Jeg er ret sikker på, at Leo har været her, for jeg drømte om ham for 14 dage siden.

– Jeg drømte, at han viede os (Sussi og Steen, red.).

– Det var faktisk rigtig fint – og han smilede rigtig stort, fortæller Sussi, som tolker det som Leos velsignelse.

Det føltes rigtigt da Steen Nørholm Hansen, 60, spurgte Sussi, om hun ville forloves med ham.
Det føltes rigtigt, da Steen Nørholm Hansen, 60, spurgte Sussi, om hun ville forloves med ham.
 Privatfoto

Der var ikke tale om det stort anlagte frieri, hvor Steen var nede på knæ eller havde gemt forlovelsesringen i desserten, men snarere en aftale.

– For tre uger siden spurgte Steen, om jeg ville forloves med ham, og det ville jeg gerne. Han var ikke nede på knæ eller noget, vi sad bare og snakkede sammen.

Derefter tog de sammen ned til guldsmeden i Pandrup og valgte ringene, og derefter blev de enige om datoen.

– Steen bestilte et ophold på Kokkedal Slot i Brovst, og det var så der vi tog ringene på. Det var smadderromantisk. Jeg har aldrig prøvet noget lignende, lyder det fra den kommende brud.

Steen har givet Sussi ring på fingeren.
Steen har givet Sussi ring på fingeren.
 Privatfoto

Bryllupsplanlægningen er ikke for alvor startet, men parret har talt om et sommerbryllup til næste år.

Sussi er ikke medlem af folkekirken, så kirkeklokkerne kommer ikke til at ringe i denne omgang.

Kærligheden er tydelig for enhver.
Kærligheden er tydelig for enhver.
 Foto: Lars H. Laursen

Papmor Sussi

Steen har to drenge på 22 og 25 år, og de har taget rigtig godt imod Sussi.

– De kalder mig allerede papmor. De har været her og spise nogle gange, og jeg har set den ene af dem spille fodbold, fortæller hun.

Steens søster har også taget Sussi til sig, og inden længe skal hun møde Steens bror.

– Det er dejligt med lidt mere familie, for den var ikke for stor i forvejen.

Den nordjyske sangfugl har fået en ny stærk mand i sit liv. Det er godt, når der skal slæbes tunge kasser på spillejob.
Den nordjyske sangfugl har fået en ny stærk mand i sit liv. Det er godt, når der skal slæbes tunge kasser på spillejob.
 Foto: Lars H. Laursen

For en måneds tid siden rykkede Steen ind på gården i Saltum.

– Han var her alligevel hele tiden, og han var begyndt at savne sine egne ting – han følte, det var lidt fremmed at være her, så blev vi enige om, at han lige så godt kunne flytte herned.

Nu står Steens navn således på postkassen, og til næste sommer kan de kalde sig mand og kone.

Sponsoreret indhold