Sussi ved Leos side: Det er rørende

Leo ligger og sover lige så stille, mens Sussi sidder ved hans side.

- De kan ikke sige noget om, hvor lang tid, der er tilbage, det er kun mig, der ikke kan tro på, at det kan tage så lang tid, siger Sussi, der lørdag fik beskeden om, at der ikke var mere lægerne kunne gøre for Leo.

Siden han blev indlagt lørdag eftermiddag, har han ikke modtaget andet end smertestillende og kærlig behandling.

- Jeg klapper ham på kinden og siger, han behøves ikke blive her for min skyld, og så fortæller jeg ham om alt det, jeg får at vide. Han får besked på, hvordan det går rundt omkring, siger Sussi.

Hun har fået en seng ind på Leos stue, og her bliver hun formentlig, indtil Leo ånder ud for sidste gang.

- De andre gange han var indlagt, så det ud til at være en chance, så der ville jeg gerne, at han blev her. Men nu er der ikke en chance, det hele er kaput. Der er ingen vej tilbage, så nu kan han godt få lov at give slip, men det kan være, han venter på noget, funderer Sussi.

Midt i sorgen glæder hun sig over alle de reaktioner, de har fået på Leos sygdom.

- Jeg er meget berørt over alle de folk, der tænker på os. Det er utrolig rørende, siger Sussi.

- Det er helt vildt. Det får jeg gåsehud over, at folk er så interesserede og berørte over det. For så har vi gjort en lille forskel, og det gør mig glad, siger Sussi.

Leo blev ramt af tarmslyng midt i december, og han har siden da været indlagt og svævet mellem liv og død. Men i slutningen af januar så det lyst ud og han blev udskrevet fra hospitalet.

Men han fik kun lidt over to uger hjemme hos Sussi i Saltum, og så vendte han retur til sygehuset.

Her lød beskeden, at både hans nyrer og lever var stået af, og der ikke var mere de kunne gøre for ham.