Kendte7. april 2021

Svømmer Jeanette Ottesen bryder grædende sammen i DR-program

Den 33-årige OL-svømmer har måtte grave dybt i sine egne følelser for at fremsige troværdige replikker på scenen i DR's "Den store premiere"
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/pb.jpg
 Foto: Mikael Rieck

Det at stå på en scene er ikke helt det samme som bare at læse op fra et indstuderet manus.

Det stikker langt langt dybere, når de store følelser skal formidles.

Det har den 33-årige elitesvømmer Jeanette Ottesen måtte sande allerede efter få gange på scenen i DR-programmet ”Den store premiere”.

- Jeg har aldrig gjort noget i mit liv, der var så svært som det her, lyder det fra Jeanette efter at have kastet sig rundt i raseri og frustration sammen med sin medspiller og mentor Thure Lindhardt i en nyfortolkning af ”Don Juan”.

Lagde låg på

Som sportsudøver har hun været vant til at gemme følelserne væk. Og mens hun har bevæget sig gennem svømmeverdenen, har hun altid kigget over på skuespilleres arbejde og tænkt noget helt bestemt om det, de gjorde på de skrå brædder eller på film.

- Jeg har fundet ud af, at skuespil ikke bare er skuespil. Jeg troede, at skuespillere påtog sig en rolle. Men for at få visse følelser frem, er du nødt til at finde noget frem i dig selv – det viste jeg ikke før, siger hun.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0580731.jpg
 (Foto: Sille Serup/DR)

Vreden skulle frem, da Ottesen skulle fremføre en moderne fortolkning af "Don Juan".
(Foto: Sille Serup/DR)

Her taler hun generelt om opgaverne som teaterlærling, men især om rollen som genfærdet i opsætningen af ”Jagten”.

For genfærdet er edderspændt rasende.

Og den vrede kommer ikke bare ved at tænde og slukke for en kontakt – fandt Ottesen ud af.

- Jeg fik en del vrede ud den dag, fortæller hun ifølge DR.

- I genfærdets vrede gemmer der sig noget ægte vrede fra mit eget liv. En vrede over noget, som jeg har holdt på i mange år. Det var virkelig en kæmpe oplevelse.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0580720.jpg
 (Foto: Sille Serup/DR)

Også i øvelokalet bliver der prikket til de store følelser i "Den store premiere".
(Foto: Sille Serup/DR)

Genkendte "Nora"

Også i rollen som Nora i Henrik Ibsens ”Et dukkehjem” fandt Ottesen ud af, at hun kunne bruge sine egne erfaringer i sit spil.

Som elitesportsudøver har hun nemlig en gang eller to gennem karrieren mødt en vaskeægte ”Thorvald Helmer”, som hun har måtte lade sig dominere af.

Selv kalder hun sine oplevelser i ”Den store premiere” for "sindssygt grænseoverskridende og angstprovokerende".

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende i et tv-program, konstaterer svømmeren, der tidligere blandt andet har deltaget i 'Vild med dans'.

Artiklen fortsætter under billedet:

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/dr-0580724.jpg
 (Foto: Sille Serup/DR)

"Jagten" er en klassisk Don Juan-historie, skrevet af Nikolaj Cederholm i starten af 90'erne.
(Foto: Sille Serup/DR)

Jeanette Ottesen er en af Danmarks største sportsstjerner. Hun har opnået både at blive verdensmester og europamester – og for tiden træner hun hårdt op til sommerens OL.

Du kan se tredje afsnit af ”Den store premiere” om ”Scorekarlen over dem alle” på DRTV allerede nu.

Sponsoreret indhold