Sydney Sweeneys chok-brud: Nu er der nye detaljer

Det kan godt være, det først var forleden, det kom frem, at Sydney Sweeney officielt kan kalde sig en single kvinde, men det viser sig faktisk, at det er flere måneder siden, hun smed sin forlovede på porten.
Det fortæller flere kilder i hvert fald til de amerikanske medier TMZ og People Magazine.
Ifølge kilderne har 27-årige Sydney Sweeney og 41-årige Jonathan Davino ikke boet sammen sin januar, hvor de gik hvert til sit for at "arbejde på forholdet".
Arbejdet gik dog mest ud på, at Sydney Sweeney først flyttede alene på luksushotel og derefter rejste til modeugen i Paris med sine veninder, mens "Euphoria"-stjernens forlovede blev i Los Angeles.
For et par uger siden kom det så frem, at parret havde udskudt deres bryllup på grund af skuespillerindens travle kalender, men kort efter viste det sig, at de ikke ligefrem havde fundet en ny dato.
Snarere tværtimod.
I stedet begyndte Sydney Sweeney at slette kyssebilleder af hende og Jonathan Davino på Instagram, mens han flyttede tilbage til Chicago, hvor han oprindeligt er fra.
Og nu fortæller "Euphoria"-stjernens venner til amerikanske medier da også, at det var hendes beslutning at droppe forholdet - og ifølge dem havde det bestemt ikke noget med hendes travle kalender at gøre.
- De fleste mennesker ville være overvældet af hendes arbejdsbyrde i år, men ikke Sydney. Hun elsker at arbejde og er oppe at køre over alle sine projekter.
- Det, der gjorde, hun følte sig overvældet, var hendes forhold og bryllupsplanlægningen. Hun følte ikke, det var det rigtige.
Og noget tyder da også på, at Sydney Sweeney allerede er godt videre efter bruddet med Jonathan Davino, som hun ellers har dannet par med siden 2018.
I hvert fald blev hun forledet spottet til en fest med sin tidligere medstjerne Glen Powell, som hun tidligere har været rygtet sammen med.
Læs mere om det her.