Kendte16. maj 2022

Syg Lisbet Dahl trækker sig fra Cirkusrevyen

Pernille Schrøder erstatter Lisbet Dahl i sidste øjeblik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20220412_wen_-_cirkusrevyen_101.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Skuespiller Lisbet Dahl kommer ikke til at deltage sin ellers planlagte sidste sæson af Cirkusrevyen.

Det sker som følge af en sygemelding, skriver Cirkusrevyen i en pressemeddelelse.

2022 skulle ellers have været Lisbet Dahl sidste gang på de skrå brædder på Bakken. Premieredatoen blev i forvejen rykket, da hun i april blev ramt af coronavirus.

Nu viser sygemeldingen sig at spænde ben for skuespillerens deltagelse i den folkekære revy.

”Jeg er enormt ked af, at Lisbet ikke kan komme på scenen i årets revy, der skulle have været hendes store finalesæson i Cirkusrevyen, og vi er alle på revyen meget påvirket af Lisbets sygemelding."

"Det er bestemt ikke den afslutning, Lisbet selv havde fortjent at få i Cirkusrevyen, men holdet på scenen vil hver aften give Lisbet en velfortjent hyldest,” siger Cirkusrevyens direktør Torben Pedersen i pressemeddelelsen.

I stedet er det Pernille Schrøder, der slutter sig til Cirkusrevy-holdet, der består af Niels Olsen, Merete Mærkedahlm Henrik Lykkegaardog Carsten Svendensen.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/20220412_wen_-_cirkusrevyen_079.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Foto: Kaspar Wenstrup

Førstnævnte er også rigtig glad for, at Pernille Schrøder kunne springe til i sidste minut og være med til prøverne, inden de skal på de skrå brædder 20. maj.

”Vi er virkelig taknemmelige for, at Pernille Schrøder igen i år har sagt ja til at springe til i sidste øjeblik. Pernille er en fantastisk skuespiller med et stort talent og hjerte for revy, og vi glæder os alle på holdet til at dele Cirkusrevy-scenen med hende,” siger Niels Olsen.

Lisbet Dahl er et ikon, når det kommer til Cirkusrevyen, som hun debuterede i tilbage i 1974. Siden 1985 har hun af flere omgange både medvirket og instrueret revyen, der spilles i teltet på bakken.

”Jeg er naturligvis meget ked af, at vores samarbejde med Lisbet gennem 34 fantastiske sæsoner afsluttes sådan, men Lisbets ve og vel er det vigtigste."

"2022 skulle have været en velfortjent farvelsæson til Lisbet, men desværre blev det dermed i 2021 sidste gang, hun medvirkede i Cirkusrevyen. Jeg sender sammen med hele holdet bag revyen Lisbet mange varme tanker og ønsker hende god bedring,” siger direktør Torben Pedersen.

[node:advert-in-body_3

Sponsoreret indhold