Kendte4. juni 2021

Tårevædet Kim Kardashian taler ud om skilsmisse

Realitystjernen taler nu ud om, hvorfor hendes tredje ægteskab gik galt
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Siden det i september kom frem, at Kim Kardashian og Kanye West skulle skilles, er det ikke mange ord den 40-årige "Keeping Up With the Kardashians"-stjerne har sat på bruddet.

I det seneste afsnit af familiens realityshow sætter moderen til fire nu ord på, hvorfor hendes tredje ægteskab endte i en fiasko.

I afsnittet bryder Kim Kardashian sammen i tårer, efter hun har haft et kæmpe skænderi med Kanye West:

- Jeg kan helt ærligt ikke gøre det mere, siger hun til sine søstre gennem tårerne.

- Hvorfor er jeg stadig her, i dette sted, hvor jeg har siddet fast i flere år? Han flytter til en ny delstat hvert år, og jeg bliver nødt til at holde sammen på mig selv, så jeg kan opfostre vores børn. Han er en fantastisk far, han har gjort en fantastisk job, indleder hun om sin kommende eksmand.

Kim erkender, at Kanye har brug for en helt anden kvinde i sit liv:

- Jeg synes, han fortjener en, som kan støtte alt, han gør, følge ham overalt og flytte til Wyoming - det kan jeg ikke. Han burde have en hustru, der støtter hvert eneste træk og rejser med ham og gør alt, slår hun fast.

- Jeg føler mig som en f*cking fiasko, det er mit tredje f*cking ægteskab, jamrer hun.

- Jeg føler mig som en taber. Men det kan jeg ikke tænke på, jeg vil være glad, slår hun fast.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/mega734486_011.jpg
 Foto: MEGA

Kanye West og Kim Kardashian har datet siden 2012, og i 2014 blev de gift. Foto: MEGA

Hun afslutter den tårevædede tale om sit fallerede ægteskab ved at understrege:

- Jeg vil ikke leve med skænderier og alt det dér - det var konstant.

Kim Kardashian har tidligere været gift med Damon Thomas og Kris Humphries. Sammen med West har hun børnene North på syv, Saint på fem, Chicago på tre og Psalm på to.

Sponsoreret indhold