
Taber millioner

Det er ingen dans på roser at være iværksætter.
Bare spørg den tidligere tv- og radiovært Morten Resen, 41.
Regnskabet for hans firma GoLittle ApS viser, at 2019 endte med et buldrende underskud på hele 2,2 mio. kroner.

Indtjeningen i firmaet, der producerer apps til børnefamilier, steg ganske vist pænt fra 2018 til 2019 - fra godt 700.000 kr. til over 1,1 mio. kr.
Men stærkt øgede personaleomkostninger - fra halvanden til 2,6 millioner kr. - betyder, at GoLittle afsluttede 2019 med et stort minus.
Morten Resen ejer 61 procent af firmaet, som han stiftede i 2016.

Morten Resen: Ikke sikker på, han vender tilbage til TV
Underskuddet er ikke uventet.
- Ledelsen forventer et positivt resultat for næste regnskabsår. Ledelsen anser det realiseret underskud som værende forventet, står der i ledelsesberetningen. (Der skulle nok have stået "realiserede").
Der er stadig penge i GoLittle, som har en formue på 935.000 kr.