Tænder helt af: Branco går amok på journalist
LÆS OGSÅ: Efter skræmmende og voldsomt vejr: "Over Atlanten"-deltagere er kommet sikkert i havn
Det var nok mest af alt tiltænkt som en "hyggelig" begivenhed, da Discovery havde inviteret pressen til visning på Kanal 5-programmet "Over Atlanten".
Her fik medier lov til at se og snakke med deltagerne i programmet, Rosa Kildahl, Sarah Grünewald, Branco, Rasmus Brohave, Jonathan Harboe, Nikolaos Strangas og Branco.
Sidstnævnte syntes dog ikke det var særlig hyggeligt, da en journalist begyndte at spørge ham ind til hans tvangsopløste virksomhed M4Lmusicgroup ApS.
Det fremgår af en video fra Ekstra Bladet.
Her begynder rapperen at kritisere journalisten for at stille spørgsmål om andet end "Over Atlanten", hvorefter han beskylder ham og mediet for at skrive løgnagtige historier om ham og firmaet.
Han beder undervejs om journalistens navn, inden han afslutter interviewet.
SE og HØRs journalist til begivenheden oplevede ligeledes hændelsen.
Da EB-fotografen nægtede at udlevere sit SD-kort, sagde Branco “Hvis det er sådan, I vil lege, så fint. Så er det sådan, vi leger”.
En PR-dame kom efterfølgende ilende og fik ro på gemytterne.
Hun bad landt andet journalisterne holde sig til temaet - altså "Over Atlanten".
Rosa og Branco blev efter interviewet flyttet ind i en biografsal under resten af pressemødet.