Kendte16. maj 2020

Taler ud: Sandheden om Caitlyn Jenners forhold til 47 år yngre kvinde

Caitlyn Jenners forhold til den 47 år yngre Sophia Hutchins har alle dage været omgærdet af mystik
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/shutterstock_editorial_10552567lr.jpg
 Foto: MEGA

Siden de for første gang blev set sammen tilbage i efteråret 2017, har det store spørgsmål været: Er Caitlyn Jenner og den 47 år yngre Sophia Hutchins kærester eller ej?

Sophia Hutchins selv har tidligere givet et lidt vagt svar, men denne gang er hun meget klar i mælet. I podcasten Juicy Scoop lægger hun nu hele sandheden frem.

- Det var aldrig romantisk. Det var aldrig seksuelt. Det var mest bare venskabeligt, slår hun fast.

24-årige Hutchins, der også er transkønnet, har siden 2017 stået ved Caitlyn Jenners side på diverse røde løbere, mens de også har figureret kraftigt på hinandens Instagram.

I podcasten forklarer Hutchins, at de to mødte hinanden gennem deres frisør. Da Jenner stod og skulle bruge en ny manager, før var det ekskonen Kris Jenner, der stod for den del, ansatte hun Hutchins, der siden har været den tidligere olympiske mesters manager.

- Det er sådan, vores forhold er, slår Hutchins fast i podcasten.

- Det er meget forældre-agtigt, meget beskyttende. Men på samme tid er det også forretning, uddyber hun.

- Vi er som familie. Hele min familie bor i Seattle... så det er rart at føle, at man har familie, hvor man bor, lyder det fra Hutchins, der har boet i Jenners hjem i Malibu de sidste tre år.

Sponsoreret indhold