Tara Reid afviser onde rygter: - Jeg har IKKE en spiseforstyrrelse

Tara Reid har fået nok.
"American Pie"-stjernen gider ikke længere at høre på folk, der konstant kommenterer hendes krop og kalder hende sygeligt tynd.
Derfor siger den 47-årige skuespillerinde nu fra.
Det gør hun i et interview med Los Angeles Inquisitor.
Her afviser Tara Reid spekulationer om, at hun lider af en spiseforstyrrelse - og hun nægter desuden, at hun nogensinde har gjort det.

- Jeg har ikke anoreksi og har aldrig haft det. Og jeg har helt sikkert ikke bulimi. Jeg er rædselsslagen for at kaste op, så det kommer ikke til at ske.
- Derudover så elsker jeg mad alt for meget, lyder det fra skuespillerinden, der både medvirkede i den første "American Pie"-film, "American Pie 2" samt "American Pie: Reunion".

Tara Reid skælder også ud på dem, der bliver ved med at påstå, at hun lider af en spiseforstyrrelse.
- Stop det nu. Lad mig være. Vær efter mig med noget andet, hvis det skal være, men bare ikke omkring det her, for det passer ikke.
Tara Reids udseende har været et taleemne, lige siden hun slog igennem som skuespiller tilbage i 00'erne, hvor hun blev kendt som baben i "American Pie".
De seneste år er hun begyndt at fylde mindre og mindre, og det er derfor, folk er begyndt at spekulere i, om hun mon fejler noget.
Men det har hun altså noget slået meget fast, at det gør hun ikke.