Taylor Swift hvem? Matty Healy kysser på dansk sikkerhedsvagt
LÆS OGSÅ: Afsløret på date: Taylor Swift kysser med Matty Healy
Den amerikanske popprinsesse Taylor Swift har fået kløerne i The 1975-forsangeren Matty Healy.
Men da det populære band fredag dukkede op på dette års Northside-festival for at give koncert, lod det til, at Matty Healy havde et godt øje til en helt anden.
Den 34-årige musiker plantede nemlig et solidt kys på en af de sikkerhedsvagter, der stod tættest på scenen.
Det er da også en fast tradition, at Healy plejer at kysse lidt på en af de fremmødte koncertgæster, men fredag var den heldige udvalgte altså en af vagterne.
Videoer af det sjove øjeblik vidner dog om, at den danske sikkerhedsvagt ikke havde det mindste i mod det uskyldige kys.
Faktisk jublede den mandlige sikkerhedsvagt og leverede en lille dans og et stort smil, da han fik rockstjernekysset plantet på læberne under nummeret "Robbers".
Det kom som noget af en overraskelse, da det for kun lidt over en måned siden kom frem, at den 33-årige Taylor Swift bhavde forelsket sig i rockstjernen.
Hun var nemlig kun lige kommet ud af et seks års langt forhold med skuespilleren Joe Alwyn.
Swift og Healy har endnu ikke bekræftet deres romance officielt.
Fans har dog alligevel spottet de to musikere hånd i hånd på en kendisbar på Manhatten i New York, ligesom Healy den 6. maj blev spottet til en af Swiftie-koncert.
Det har ikke været muligt for SE og HØRs folk i marken på årets Northside at få en kommentar fra den heldige sikkerhedsvagt.
Se øjeblikket lige her: