Taylor Swift i pinlig bommert: Tager mor og far med på natklub i Las Vegas
Tayvis er TikTok-officielle!
De to turtelduer har dannet par siden sommeren 2023, men det er altså først nu, at TayTay har gjort plads til sin Kansas City Chiefs-beau på sine sociale medier.
Mandag delte "Carolina"-sangerinden et klip af Travis umiddelbart efter den hæsblæsende sejr ved årets Super Bowl i Las Vegas, og det er første gang, det sker, siden de to megastjerner blev kærester.
Her skulle den store naturligvis fejres, og ifølge klippet, som Taylor Swift har delt med sine 24,5 millioner følgere på TikTok, var de blevet lovet en efterfest for tætteste familie og venner.
Men i Las Vegas foregår tingene vist på en noget anden måde.
Swift havde nemlig valgt at tage sine søde forældre, Scott og Andrea Swift, med til Super Bowl-festen, og det var nok ved nærmere eftertanke lidt en fejl.
I klippet ses Travis Kelce i godt festhumør, hvorefter Taylor filmer en propfyldt klub, der danser til "What's Your Fantasy" med Lucacris. Her viser hun også sin plads i VIP-loungen frem, hvor hun altså - måske en anelse fejlagtigt - har taget mor og far med.
- Det er en fest for venner og familie, sagde de, skriver Taylor i klippet.
- Tag dine forældre med, sagde de.
Men det er vist gået relativt hurtigt op for "Wildest Dreams"-stjernen, at hun måske ikke lige skulle have taget de gamle med, selvom der var lagt op til det i invitatioen.
Super Bowl-sejr
Taylor så den store kamp fra VIP-suiten på Allgeiant Stadium, hvor hun havde taget kendisveninderne Blake Lively, Ice Spice og Lana Del Rey med.
Se klippet her: