Øhh... hvad? Tennisstjerne klipper håret midt under kamp
Den russiske tennisstjerne Svetlana Kuznetsova var blot et hårstrå fra at tabe mandagens WTA Finals i Singapore – sådan bogstavelig talt.
For midt under finalekampen mod den forsvarende mester, polske Agnieszka Radwanska, blev den 31-årige tennisstjerne så træt af sit hår, at hun valgte at tage drastiske midler i brug.
I en af kampens pauser fandt tennisstjernen således saksen frem – klip, klip, klip – og så snuppede Svetlana Kuznetsova ellers en god portion af sin hestehale.
Wozniacki helt i front blandt skuespiller- og tennis-babes
Wozniacki hygger sig med tennislegender
Efter den improviserede frisørtur genoptog Svetlana Kuznetsova tredje og afgørende sæt – og noget tyder altså på, at klipperiet gav pote.
For trods et tæt spil i tredje sæt kunne 31-årige Svetlana Kuznetsova til sidst hive en 7-5 sejr hjem… lidt hår lettere.
Du kan se klippet med en ivrig frisør-tennisspiller i videoen herunder: