Tennisstjernen Maria Sharapova overrasker: Venter sit første barn
Tirsdag kunne den tidligere tennisstjerne Maria Sharapova ikke blot glædes over at være fyldt 35, men også ved at kunne ”spise kage for to”.
Hun og hendes forlovede, Alexander Gilkes, 42, venter nemlig deres første barn.
Det afslørede sportsstjernen overfor sine mere end 4 millioner følgere på Instagram med et billede, der viser hendes fine, struttende mave.
– Fantastisk ny begyndelse!! At spise fødselsdagskage for to, det har altid været min specialitet, skriver hun til billedet, hvor hun ses med hænderne på den voksende babybule.
Artiklen fortsætter under opslaget
Parret har været forlovet siden december 2020, da Gilkes gik ned på ét knæ, efter at de to havde dannet par siden 2018.
Artiklen fortsætter under billedet
Maria Sharapova og Alexander Gilkes i 2020. Foto: MEGA
Det var kun kort tid før forlovelsen, at Sharapova valgte at gå på pension fra sporten efter at have været en af de dominerende navne i næsten 20 år, og nu kan parret ikke kun se frem til et ægteskab mellem de to, men også en familieudvidelse.
Hverken Sharapova eller hendes forlovede har afsløret, hvor langt henne hun er, og dermed heller ikke hvornår de forventer den lilles ankomst.