Kendte3 timer siden

Tessa skæv på skærmen: Her er DR's forklaring

Rapperen er lige nu aktuel i DR-serien "Tessas succes", hvor hun ad flere omgange tænder op for en joint. Til SE og HØR forklarer DR, at de har forsøgt at "skabe en ærlig ramme"
Tessa på Smukfest 2023
I DR-serien "Tessas succes" følger vi rapperen i hendes op- og nedture. (Arkivfoto).
 Foto: Kaspar Wenstrup

LÆS OGSÅ: Tessa har svært ved at holde tårerne tilbage: Den handler om voldtægten

Tessa er bestemt ikke bleg for at tænde op for en joint eller to.

Det gør hun også klart i den nye dokumentarserie "Tessas Succes", der sendes på DR, hvor hun ad flere omgange kan ses med fjolletobak i hånden.

Også da rapperen sættes i scene til et interview, er hun udstyret med en joint.

Det fremgår samtidig i dokumentaren, at rapperens mange dedikerede fans oftest er piger i teenagealderen, og flere af dem forklarer, hvordan Tessa er et kæmpe forbillede.

I den forbindelse har SE og HØR rakt ud til DR for at høre til de redaktionelle overvejelser om at lade euforiserende stoffer indgå i dokumentaren - da cannabis både er ulovligt og kan være sundhedskadeligt at indtage.

I et skriftligt svar fortæller den ledende redaktionschef for DR Ung, Ditte Jensen, at produktionen bag har været opmærksomme på balancen, da de ikke ønsker at glorificere brugen af hash.

- Da det er et dokumentarisk portræt af Tessas virkelighed, har vi valgt at lade joints indgå undervejs. Vi har været ekstremt bevidste om balancerne her – netop ud fra et hensyn om ikke at forherlige euforiserende stoffer, lyder forklaringen fra redaktionschefen, som fortsætter:

- Generelt går vi ikke ind og instruerer vores medvirkende i den type program. Vi lader Tessa være Tessa. I dokumentaren og i interviewet har vi forsøgt at skabe en ærlig ramme, hvor Tessa føler sig tryg og kan være så meget sig selv som muligt.

SE og HØR har ligeledes forsøgt at række ud til Tessas manager, Jesper Livid. Han er i skrivende stund ikke vendt tilbage på henvendelsen.

Sponsoreret indhold