Kendte25. november 2023

Thas fra "Den store bagedyst": Bryllup og bagerod

2023 har været et forrygende travlt år for den dygtige kagekreatør, der skal giftes næste år
Selv om Thas er nået langt i DR’s bagehit, har hun ikke ambitioner om, at kager og desserter skal blive til hendes levebrød
Selv om Thas er nået langt i DR’s bagehit, har hun ikke ambitioner om, at kager og desserter skal blive til hendes levebrød: – Jeg har ikke planer om at skulle leve af at bage på nogen måde. Jeg kan se, de andre helt vildt gerne vil lave bryllupskager og kager til fødselsdage. Det har jeg slet ikke behov for, slår hun fast.
 Foto: Mikael Rieck

SKAL DU MED? "Den store bagedyst" søger deltagere

Når Tharsiny ”Thas” Thanendran står blandt de sidste tre i finalen af ”Den store bagedyst”, kan hun se tilbage på et mindeværdigt år.

Allerede da året blev skudt i gang nytårsaften fik den 27-årige mekanikingeniør et af de helt store minder til scrapbogen: Under en ferie i Vietnam faldt kæresten på knæ og friede på et båddæk med udsigt over det betagende Halong Bay.

– Det kom så meget bag på mig. Normalt vil jeg gerne vide alting og kan godt lide at være i kontrol over, hvad der skal ske.

– Så derfor har jeg også altid tænkt, at jeg ville vide, når han friede til mig, fortæller Thas om frieriet, som i juni 2024 skal munde ud i et bryllup.

Thas’ kæreste Peter faldt på knæ nytårsaften under en ferie i billedskønne Vietnam.
Thas’ kæreste Peter faldt på knæ nytårsaften under en ferie i billedskønne Vietnam.
 Privatfoto

Nej til hvid kjole og kirke

Sideløbende med de mange forberedelser til ”Den store bagedyst” er Thas, der bor med sin forlovede på Vesterbro i København, gået i gang med at planlægge et bryllup, som ikke bliver helt traditionelt:

– Jeg skal ikke have hvid kjole på. Det skal ikke være i en kirke. Vi bliver viet på stedet, og så må vi se, hvad der ellers sker, afslører amatørbageren om den store dag, der skal foregå på det mondæne Nimb Hotel i København.

Her ses Thas med kæresten Peter, som hun har dannet par med i fire år, i Østrig.
Her ses Thas med kæresten Peter, som hun har dannet par med i fire år, i Østrig.
 Privatfoto

Og selv om det er en oplagt tanke, så skal Thas ikke selv stå for sin bryllupskage:

– Det troede jeg jo, jeg skulle, men det skal jeg ikke, siger hun med et grin og tilføjer:

– Jeg tænker, at Cakenhagen skal lave min bryllupskage, og det må være fint.

Den ellers altid velorganiserede Thas kastede hverken et blik på kontoen eller skabspladsen, da der skulle indkøbes udstyr til ”Den store bagedyst”
Den ellers altid velorganiserede Thas kastede hverken et blik på kontoen eller skabspladsen, da der skulle indkøbes udstyr til ”Den store bagedyst”: – Jeg har sagt, at jeg må købe alt det, jeg vil. Der skal ikke være nogen grænser.
 Foto: Mikael Rieck

Stod stille i et halvt år

Blandt de inviterede er blandt andet ”Den store bagedyst”-kollegerne Thomas og Natasha, som Thas kommer virkelig godt ud af det med, og i det hele taget ser esbjergenseren med srilankanske rødder nok frem til at samle venner og familie til et brag af en bryllupsfest:

– Mit sociale liv har stået stille i et halvt år, konstaterer hun og afslører, at hun var overrasket over, hvor meget tid og energi hun har lagt i sin deltagelse i ”Den store bagedyst”.

Tharsiny ”Thas” Thanendran, 27, elsker at lave mad, og det var hendes passion for madlavning, der gjorde, at hun meldte sig til ”Den store bagedyst”
Tharsiny ”Thas” Thanendran, 27, elsker at lave mad, og det var hendes passion for madlavning, der gjorde, at hun meldte sig til ”Den store bagedyst”: – Jeg er startet helt fra bunden. Mange af de andre har meget mere bageerfaring, end jeg har. Jeg har bare bagt lidt kanelsnegle og chokoladekage. Så jeg har øvet alting, fortæller hun.
 Foto: Mikael Rieck

– Man tror bare, at man går op, og så bager man en kage, og så det er bare hygge. Men du forbereder dig helt vildt, og du kan ikke nå at lave andre ting.

Om Thas vinder det eftertragtede ”Bagedyst”-trofæ bliver afsløret i dag, når finalen i ”Den store bagedyst” sendes på DR.

Sponsoreret indhold