Kendte6. november 2019

Theis Midé Erichsen skal være far

Der er endnu en familieforøgelse på vej hos familien Beha Erichsen
https://imgix.seoghoer.dk/theis_og_ida_foto_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Mikkel Beha Erichsen bliver snart farfar for anden gang.

Det afslørede han, da han her til morgen var gæst i "Go' Morgen Danmark".

Det er sønnen Theis Midé Erichsen og hans kæreste Ida, der venter deres første barn.

Nyheden lod Mikkel Beha Erichsen slippe, da han blev interviewet af Ida Wohlert.

- Du er lige pludselig den ældste i din familie, du har fået et lille barnebarn, Hugo, og der er en til på vej. Theis og Ida får en om, hvad?, lød det fra den kønne tv-vært.

Uden at komme nærmere i detaljer om, hvornår den lille ny kommer til verden, bekræftede Mikkel Beha, at den altså var god nok.

- Om ikke så længe, lød svaret fra den populære søulk.

Det var sidste år, at Mikkel Beha blev farfar for første gang.

Emil Midé Erichsen, der er storebror til Theis, blev nemlig far for første gang i sommeren 2018.

Lille Hugo blev født den 13. juli, og gjorde dermed Mikkel Beha til farfar for første gang.

Nu venter der så snart endnu en familieforøgelse for Beha-familien.

Sponsoreret indhold