Thomas Evers inden Mascha Vangs bryllup: – Går måske lidt imod deres ønsker
Tirsdag formiddag strømmede det til med kendte ansigter, da Mascha Vang endelig kunne få lov til at sige “ja” til sin Troels Krohn Dehli i Holckenhavn Slotskirke i Nyborg.
Herunder også “Vild med dans”-danseren Thomas Evers, der har fået den fornemme tjans som toastmaster.
Men det lader til, at han har besluttet at gå lidt sin egen vej i forhold til især Maschas ønsker.
– Brudeparret har ønsket, der ikke skulle være nogen sange, men meget familie er fra det jyske, og det er de ikke vant til, så måske jeg går lidt imod deres ønsker, lyder det smilende fra ham til de fremmødte journalister.
Trods hans beslutning om at gå lidt imod Maschas drøm om ingen musikalske indslag, så er han dog sikker på en ting:
– Tænker ikke, jeg laver nogen store bommerter, så det skal nok gå. Godt humør kan bringe en lang, og så er det jo bare op til gæsterne. Hvis de er klar til at feste, så skal det nok blive godt, og så sørger jeg for at give dem rammerne, fortæller han videre, mens han understreger, hvor glad han er for at være blevet spurgt om, han ville tage jobbet.
At brudeparret vil være indlagt til at skulle høre en sang eller to under dagens festligheder, så vil der gemme sig en anden særlig overraskelse til dem.
I bryllupsgave har Evers og ægtemanden nemlig besluttet at give en ganske særlig gave.
– Jeg giver dem en overraskelse, der kommer senere, og så, da Mascha spurgte Troels, hvad de skulle ønske sig, der sagde han lyserøde håndklæder, og det har hun gjort så meget grin med, at det kunne man ikke ønske sig, så det giver vi dem, fortæller han grinende.
Artiklen fortsætter under galleriet
Blomsterhav til Mascha Vangs bryllup
Hård lærermester
Udover tjansen som toastmaster, så har Thomas Evers Poulsen det seneste stykke tid også kæmpet hårdt for at lære brudeparret den svære brudevals.
En dans som Mascha og gemalen, ifølge "Vild med dans"-stjernen, måske ikke havde givet den fortjente opmærksomhed.
– Altså da de sendte en video til mig, måtte jeg komme med en opsang. Men siden er det blevet væsentligt bedre, fortæller han og afslører, at han øvede dansen en sidste gang med dem mandag aften inden sengetid.
– Jeg håber, brudevalsen bliver lige så flot til midnat, som den var i går, lyder det stolt fra ham.