Kendte16. august 2024

Thomas Gravesen afslører: Far til to

Den ellers så private fodbold-ekspert afslører, at han også hepper på sønnike
Den ellers så private fodbold-ekspert Thomas Gravesen afslører, at han også hepper på sønnike.
Den ellers så private fodbold-ekspert Thomas Gravesen afslører, at han også hepper på sønnike.
 Foto: Søren Lamberth

Mandag morgen er der premiere på Viaplay Sport News, som fremover sender 50 timer live hver uge, og har fyldt resten af sendefladen med alverdens sportsnyheder.

En af eksperterne på den nye kanal er 50-årige Thomas Gravesen.

- Jeg elsker det job her, for hvis du er saglig og troværdig, og du gør dit forarbejde og følger med og gør det med hjertet, så føler jeg, det er ok at have holdninger til sportsfolk, som selv har valgt at sige, det er den vej, vi går, siger Thomas Gravesen til SE og HØR.

Akkurat som livet som professionel fodboldspiller, så er det nye job også fyldt med skæve arbejdstider, men det betyder ikke så meget, når familien bakker op.

- Det er skønt at have opbakning fra sin familie og have et stærkt fundament. Det giver ro, hvis man har en stærk familie. Og jeg har en rigtig stærk familie, jubler Thomas Gravesen.

I foråret kunne SE og HØR afsløre, at fodboldspilleren var blevet far og var kæreste med Liane.

Men nu afslører han, at der faktisk er to børn.

- Jeg har en af hver. En dreng, der er otte, og en pige på to år, siger Gravesen med et smil.

Sønnike har da også allerede vist gode takter på fodboldbanen.

- Han er interesseret i fodbold på sit eget niveau. Jeg har sagt, at den rejse han skal på, skal være hans rejse. Det skal ikke være min rejse igennem ham. Jeg skal være der, når han træner og spiller kamp, så tit jeg kan. Men det skal være hans rejse og ham, der synes, det er sjovt at gå til fodbold, slår Thomas Gravesen fast.

Han eneste krav til sønnens træning er, at det skal være sjovt.

- Bare fordi jeg har spillet fodbold, så skal han ikke paces til det og det. Når han kommer hjem fra træning, så kigger jeg på ham. Smiler han, så får han lov til at gå til fodbold. Er han ked af det, så får han sgu ikke lov. Han skal være glad for det, forsikrer Gravesen.

Familien bor på en gård udenfor Vejle og der er fuld opbakning, så længe arvingen smiler.

Det bliver hans rejse med min fulde opbakning. Jeg vil altid være den, jeg er og jeg krydser fingre for ham og vil gøre alt for at hjælpe ham. Men det bliver aldrig med to hænder i ryggen, lover Gravesen.

Sponsoreret indhold