Thomas Helmig køber bolig - igen igen: Ny oase
Den aarhusianske spillemand Thomas Helmig og hans veldrejede hustru Renée Toft Simonsen har for gud ved hvilken gang købt fast ejendom.
Senest har det kreative par på to gange 54 år kastet sig over et landsted på halvøen Helgenæs på Djursland – en time og ti minutters kørsel fra parrets 204 kvadratmeter store byhus i Aarhus midtby.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Renée og Thomas’ aarhusianske byhus er større, end det syner: 204 kvadratmeter. (Foto: Skraafoto/Kortforsyningen)
Thomas Helmig og Renée Toft har betalt 4.150.000 kr. for gården, som er bygget i 1859. Ejendommen har status som sommerhus, og der er rigeligt med albueplads i parrets nyeste oase.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Denne landejendom på det naturskønne Helgenæs er netop overtaget af hr. og fru Helmig. (Foto: Thomas Laursen)
Stråtagsidyllen rummer 237 kvadratmeter bolig samt en beskeden kælder på otte kvadratmeter.
Grunden på næsten 17.000 kvadratmeter ligger nær kysten i et område, der emmer af natur.
Viva España: De kendte elsker Spanien
Artiklen fortsætter under billedet ...
Renée og Helmigs landsted ligger ganske tæt på kysten. (Foto: Skraafoto/Kortforsyningen)
Gode investeringer
Som rejselystne beduiner er eksmodellen og popmusikeren igen og igen flyttet fra den ene lækre bolig til den anden.
I 2012 solgte Renée og Thomas en villa i Risskov med en fortjeneste på 12 millioner kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Denne perle af en bolig i Risskov blev solgt af kendisparret med en fortjeneste på 12 mio. kr. (Foto: Claus Poulsen)
Artiklen fortsætter under billedet ...
Herskabslejligheden i Aarhus blev solgt med en fortjeneste på fem mio. kr. (Foto: Googlemaps)
Hugo Helmig flytter sammen med kæresten
Hugo i fars fodspor: Kærlighed og kokain
Renée Toft har også været inde over det københavnske boligmarked. Hun betalte i 2015 den nette sum af 3.795.000 kr. for en lejlighed ved Søerne. Her boede Thomas’ datter Ida-Marie en overgang. Et par år senere købte Renées datter Ulrikke lejligheden af sin mor for 3,8 millioner kr.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Københavnerlejligheden, som Renée investerede i, blev senere overtaget af datteren Ulrikke. )(Foto: Thomas Laursen)
Spansk inspiration
I 2010 afslørede SE og HØR, at Thomas Helmig havde lejet en hemmelig erhvervslejlighed i det centrale Aarhus. Her kunne popidolet komponere uden at blive forstyrret, og når hitskriveriet trak ud, overnattede han på adressen.
Da Thomas Helmig skrev superhittet ”Malaga”, hentede han inspirationen fra den sydspanske by, hvor familien har en afsidesliggende hacienda og en lejlighed i Málaga by.
Artiklen fortsætter under billedet ...
I sit andet hjem i de sydspanske alper fandt Thomas Helmig inspirationen til sangen ”Malaga”. (Foto: Kaspar Wenstrup)
Hvis krøltoppen bjergtages lige så meget af naturen omkring sin og Renées nyeste fritidsbolig, er der nok en sang om Helgenæs på vej.
Artiklen fortsætter under billedet ...
Helmigs lejlighed midt i Málaga by – en god ting at have nøglen til, hvis man ikke gider køre hjem til haciendaen efter at have drukket rødvin på en af byens mange restauranter. (Foto: Kaspar Wenstrup)