
Thomas Rathsack afslører nyt Tv-program – skal sprænge kokainlaboratorier i luften
Han er kendt fra TV 2-serien ”Korpset”, og han er tidligere jægersoldat.
Nu har Thomas Rathsack droppet hverdagen som jægersoldat, og han tilbringer nu hverdagen som blandt andet forfatter og mentalcoach.

Men nu skal han igen udsendes. Denne gang er det dog ikke for hæren, han skal afsted.
I stedet er det for TV 2 i forbindelse med et nyt og spændende program.
- Jeg skal til Colombia her i januar for TV 2 og lave fire udsendelser for dem, som handler om kokainens vej fra Colombia til Danmark, fortæller Thomas Rathsack til SE og HØR.
Det afslørede han i går på den røde løber i forbindelse med ”Knæk Cancer Live”, hvor Rathsack var en del af call-centeret, der samlede ind til Kræftens Bekæmpelse.

Thomas Rathsack skifter spor: Vil gøre dig til mental kriger
Når programmet skal optages, fortæller han, at der kommer fart over feltet. Og den tidligere minerydder i Afghanistan fortæller, at der også kommer til at ske lidt eksplosioner, når han lander i Colombia.
- Her skal jeg ud at sprænge kokainlaboratorier i luften i den colombianske jungle, siger han.
Men bare rolig. TV 2 sender ikke bare den tidligere jægersoldat på jagt efter narkobaroner i Colombia alene.
- Det gør vi sammen med en colombiansk eliteenhed, og vi er i fuld gang med at få de sidste tilladelser på plads. Og det glæder jeg mig meget til.
- Vi bliver et lille agilt hold. Vi bliver mig, en fixer, en tilrettelægger og formentlig en fotograf. Jeg tror ikke, vi bliver mere end maksimalt fem, siger han.
Det vides endnu ikke. Hvornår vi danskere får fornøjelsen af de fire udsendelser.
