Kendte19. maj 2019

Thomas Vinterberg fylder 50 år: Fødselsdag i sorg

Den verdensberømte filminstruktør Thomas Vinterberg mistede sin 19-årige datter, 15 dage før han skulle have fejret sig selv.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/thomas_vinterberg_dm.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

En 50-års fødselsdag bliver helt ligegyldig, når man bliver ramt af en tragedie som den, der overgik Thomas Vinterberg og hans familie i starten af maj.

Filminstruktøren mistede sin 19-årige datter Ida, der blev dræbt i en trafikulykke i Belgien.

Thomas Vinterberg var netop gået i gang med optagelserne til sin næste film, ”Druk”, men det arbejde blev straks sat i bero. Der ville ikke blive optaget i de næste to uger, oplyste producer Sisse Graum Jørgensen, 47.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_2.jpg
 (Foto: Dan Mariegaard)

Ida (t.v.) og storesøsteren Nanna var ofte med deres far og bonusmor Helene Reingaard Neumann på den røde løber. (Foto: Dan Mariegaard)

Ida var Thomas Vinterbergs næstældste barn. Sammen med sin ekskone, teaterchef Maria Walbom Vinterberg, 52, fik han hende og storesøsteren Nanna, 23. Parret blev skilt i 2007 efter 17 års ægteskab.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_3.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

Maria Walbom Vinterberg sad bag rattet, og datteren Ida på passagersædet, da deres bil blev torpederet den 4. maj. (Foto: Peter Grosen)

Sammen med sin nuværende kone, sognepræst og skuespiller Helene Reingaard Neumann, 31, har filminstruktøren sønnen Albert på seks og datteren Lily på tre år.

Vidunderbarn

Vinterberg blev udråbt til dansk films vidunderbarn, da han i 1998 brød igennem internationalt med dogmefilmen ”Festen”, som fik Juryens Specialpris i Cannes.

Artiklen fortsætter under billederne ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_5.jpg
 (Foto: Stine Norden)

Publikummet i Cannes kvitterede med et flere minutter langt bifald, og ”Festen” blev hædret med Juryens Specialpris i 1998. Det fejrede Vinterberg med Thomas Bo Larsen, 55, Trine Dyrholm, 47, Maria Walbom, Henning Moritzen, Birthe Neumann, 72, Ulrich Thomsen, 55, og Paprika Steen, 54. (Foto: Stine Norden)

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_6.jpg
 (Foto: Rolf Konow)

Thomas Vinterberg og Lars von Trier, 63, brugte under en halv time på at skrive Dogme 95--reglerne, som Kristian Levring, 62, og Søren Kragh-Jacobsen, 72, tilsluttede sig. De betød et nybrud for dansk og international film. (Foto: Rolf Konow)

Senere fik Vinterberg stor succes med ”Jagten” fra 2012, som var nomineret til en Oscar for bedste udenlandske film. Mads Mikkelsen, 53, spillede hovedrollen og fik prisen som bedste mandlige skuespiller i Cannes for sin præstation.

Artiklen fortsætter under billedet ...

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_og_mads_mikkelsen.jpg
 (Foto: Todd Seligman)

Mads Mikkelsen er Danmarks største internationale filmstjerne, men er altid parat til at vende hjem, hvis det rigtige tilbud viser sig: – Hvis Thomas (Vinterberg, red.) hiver mig hjem, kommer jeg hjem lige på stedet, det er der ingen tvivl om. (Foto: Todd Seligman)

Den seneste film fra Vinterbergs hånd er ubådsdramaet ”Kursk”, som havde dansk premiere i januar i år. I forbindelse med den bebudede filminstruktøren, at han ville droppe udlandet i de kommende ti år og satse på sine egne produktioner.

– Jeg bliver 50 år nu, og jo ældre jeg bliver, jo mere mening giver det at skrive og lave mine egne film. Det er også de film, jeg finder vigtigst, for dem er der ingen andre, der kunne lave, sagde han til B.T.

https://imgix.seoghoer.dk/thomas_vinterberg_4.jpg
 (Foto: Peter Grosen)

”Festen” fra 1998 er den første dogmefilm og en milepæl i dansk filmhistorie. Thomas Vinterberg fik sin første Bodil for den året efter. Den anden fik han for ”Jagten” i 2014. (Foto: Peter Grosen)

Sponsoreret indhold