Kendte9. september 2024

Thomas Warberg holder vejret: Kæresten kan føde når som helst

Om ganske kort tid bliver komiker Thomas Warberg far for anden gang
Thomas Warberg kan snart byde velkommen til endnu et familiemedlem.
Thomas Warberg kan snart byde velkommen til endnu et familiemedlem.
 Foto: Martin Høien

LÆS OGSÅ: Thomas Warberg skal være far igen

– Det er en fejl, at jeg ikke har min telefon på mig lige nu, udbryder Thomas Warberg, da SE og HØR for kort tid siden mødte ham i Glassalen i Tivoli.

Her blev den 39-årige komiker introduceret som en del af det nye Tivolirevyhold. Men det er dog ikke det eneste spændende, der lige nu sker for den sjove mand.

Om ganske kort tid bliver han nemlig far for anden gang – og derfor er komikeren nok godt klar over, at telefonen kan ringe hvert øjeblik:

– Hun har termin om en måned. Hvis han kommer i dag, vil det nærmest være til tiden. Så det kan i teorien ske i dag. Jeg synes ikke, hun virkede som en, der var ved at føde her til morgen, sagde Thomas Warberg efterfulgt af et lille grin.

Tivolirevyen
Thomas Warberg.
 Foto: Hanne Juul

Farrollen er dog ikke ny for den kommende revystjerne. Warberg blev sidste forår far for første gang, da hans kæresten Julie fødte parrets lille søn, Alfred. Og rollen som far er fuldstændig fantastisk, tilføjer Thomas Warberg:

– Mange har også sagt, at alt ved mig var ”en far”. Der manglede blot et barn. Det er kommet enormt naturligt og skønt, og jeg synes, det er fantastisk sjovt, siger han med et smil.

Selv om parret er klar til familieforøgelsen, er der dog én vigtig ting, de endnu ikke har styr på: Navnet:

– Vi kan slet ikke beslutte os. Vi gjorde det, at vi havde 45 bud, som vi skrev ned på sedler. Og hver aften fjernede vi en seddel, indtil der kun var syv tilbage.

Idéen var meget god, fortæller Warberg. Men nu er den sat på pause, for – som han siger – er det tydeligt, at han har en gravid kæreste, hvor hormonerne hopper rundt:

– Og så var det, at min gravide kæreste begyndte at græde, fordi hun syntes, det var synd for de navne, vi havde fjernet. Så ved man, at ens kæreste er gravid, lyder det grinende fra Warberg.

Sponsoreret indhold