Kendte9. november 2024

Thomas Warberg jubler: Er blevet far igen

Den populære komiker har haft sig en ret så voldsom uge - på den gode måde
Thomas Warberg er blevet far for anden gang. 
Thomas Warberg er blevet far for anden gang.
 Foto: Hanne Juul

I august afslørede Thomas Warberg, at han og kæresten Julie ventede endnu et barn.

I september fortalte han så til SE & HØR, at den lille nye kunne komme når som helst.

– Hun har termin om en måned. Hvis han kommer i dag, vil det nærmest være til tiden. Så det kan i teorien ske i dag. Jeg synes ikke, hun virkede som en, der var ved at føde her til morgen, lød det dengang, og nu er det så sket.

Det afslører han i DR's radioprogram "Sara & Monopolet", som Ekstra Bladet skrev først. Her fortæller han, at ugen har budt på et par vilde øjeblikke.

- Jeg vandt 'Årets Show' ved en stor comedy festival. Det er jo kæmpestort. Det var to dage efter, at jeg blev far igen, så virkelig voldsom, voldsom weekend på alle mulige gode måder.

Den 39-årige komiker blev i 2023 far til sønnen Alfred.

Nu er familien så gået fra at være tre til fire.

Sponsoreret indhold