Thomas Warberg langer ud efter Anders Matthesen
Det fik mange folk til tasterne, da bagerkæden Lagekagehuset i lørdags annoncerede, at de nu ville kalde deres kagemænd og koner for kagepersoner.
Det gjorde de, fordi de gerne vil skabe et mere neutralt udgangspunkt og følge med tiden.
Men om en kagemand har romkugler mellem benene eller ej har åbenbart sat mange menneskers pis i kog. En af dem, der er forarget er komikeren Anders “Anden” Matthesen, der var ude på sin Instagram og fortælle med en ironisk tone, hvor god en idé det med navneskiftet.
Anden er sur
Han snakker blandt andet om mandelcroissant, hvor ordet “mand” indgår. Så foreslår han, at det skulle være en personcroissant.
Videoen har fået mange likes og tilkendegivelser, hvor folk erklærer sig enig. Men en af dem, der ikke synes, det er morsomt, er komikerkollegaen Thomas Warberg.
Faktisk er Warberg så sur, at han er ude på sin TikTok-profil, hvor han uden at sætte navn på, adresserer hvorfor man ikke skal hidse sig op over sådan noget.
Artiklen fortsætter efter opslaget ...
Sparker nedad
Warberg fortæller, at det på ingen måde påvirker ham, at Lagkagehuset ændrer det, og derfor kommenterer heller ikke på det.
– Det, der derimod påvirker mig, er, hvor mange, der har brug for at komme med en kommentar. Folk fra en position, hvor det ikke ville koste dem noget at tie stille.
Derefter bruger han mandelcroissanten som et eksempel på, hvad det næste kan blive, hvorefter han fortæller, at det ikke er en sjov joke, fordi den sparker nedad.
Komiske geni
– Den sjove joke have sparket opad mod de mennesker, der er så toppriviligerede og pludselig har svært ved en så minimal ændring i deres liv, siger han.
Her må man gætte sig til, at han hentyder til, man burde joke med dem, der bliver forargede over navneændringen, mere end man burde joke med selve ændringen.
– Tillykke dit komiske geni, du har nu lavet den samme joke som samtlige instagramprofiler har lavet det sidste døgn.
Har nok modstand
Komikeren fortsætter sit rant, hvor han fortæller, der sidder unge mennesker på deres værelser og swiper rundt på sociale medier, hvor de ser “voksne velreflekterede mennesker, der gør sådan her”, og det kan han ikke leve med.
– Tror I det er rart for dem? Tror I det gør det nemmere for dem? Tror i det er en god dag for dem? Spørger han og fortsætter:
– Tror I ikke, de har haft modstand nok?
Sender besked til de unge
Efter at have talt til de mennesker, der har hidset sig op over kagepersonens navneskift, taler han bagefter direkte til de unge, som, han mener, det går ud over.
– Jeg har bare lyst til at sige til alle jer unge mennesker, der sidder og er i tvivl om hvem I er, hvad I er, hvad I skal være, og hvem i skal være og er bange for en dag at stå ved det og sige det.
Han fortæller om den frygt de må have ved at sige det til mennesker, hvis modstanden og reaktionerne er det samme.
– Lige meget hvad du vælger, er du fantastisk og slet ikke som de andre lorteprofiler. Toget er kørt, de har bare glemt at stige på.