Thor Farlov afslører: Derfor er jeg single
LÆS OGSÅ: Melvin og Josephine snød hele Danmark: Derfor gjorde vi det
Der var fart på, da Thor Farlov trådte ind på den røde løber til EchoPrisen 2024.
Humøret var højt, og senere på aftenen fik Thor Farlov og Noah Carter også lov til at optræde med deres helt nye single fra den 2. februar ”Alt Det”.
Det er Thor Farlovs første single for i år, men da SE og HØR fangede den energiske sanger lagde han ikke skjul på, at singlen har givet ham mod på mere.
Derfor kan vi måske se frem til en udgivelse af et større værk og en del shows. Fredag har han i hvert fald allerede afsløret, at han spiller i Store Vega den 19. september.
”Alt Det” er en single som bedst kan beskrives som en kærlighedssang fra den tidligere ”X Factor”-stjerne.
Og single er også sådan, som man i 2024 kan beskrives Thor Farlovs parforholdsstatus.
– Jeg er single.
– Jeg ved ikke, hvad der sker, men i hvert fald har jeg lige lavet en sang, som hedder ”Alt det”, hvor jeg beskriver de følelser, som jeg havde i mit sidste forhold, siger Thor Farlov til SE og HØR.
På ”Alt Det” synger han om, hvordan ekskæresten kan mærke, alt hvad Thor føler, uden han siger noget.
Grunden til at han er single kan måske findes i, at han også synger i første vers, hvordan han aldrig har haft en relation på den måde, som han havde med eksen.
Til trods for et travlt 2024 virkede den tidligere Citybois-stjerne ikke til at udelukke at finde kærligheden i fremtiden.
– Det kan jo være, at der er en derude, der vil have – og høre – de samme ting, jeg kan sige til dem, siger han om singlestatussen og om singlen ”Alt Det”.
Du kan høre hele interviewet med Thor Farlov i videoen øverst i artiklen.