Kendte4. september 2024

Thue Ersted Rasmussens kaotiske bryllup: Teltvarmer eksploderede under middagen

Selv om meget gik galt, da skuespiller Thue Ersted Rasmussen holdt bryllup i sommer, var den store dag stadig alt hvad han drømte om
Brylluppet blev holdt som en festival over tre dage på en spejderlejr i Jylland tilbage i juni måned.
Brylluppet blev holdt som en festival over tre dage på en spejderlejr i Jylland tilbage i juni måned.
 Foto: Hanne Juul

LÆS OGSÅ: Michelle Morton langer ud efter Liv Martine: – Jeg er ret skuffet

Der findes vist nok et engelsk ordsprog, som går i retning af ”jo værre brylluppet er, desto bedre bliver ægteskabet”.

Hvis ordsproget passer, får skuespiller Thue Ersted Rasmussen og hans hustru et rigtig godt ægteskab.

38-årige Thue Ersted Rasmussen, som man netop nu kan opleve i rollen som lægen Christian Friis i sæson 6 af TV 2’s hitserie ”Sygeplejeskolen” sagde i juni ”ja” til kvinden i sit liv, Katrine Lynggaard.

Brylluppet blev holdt som en festival for parrets venner og familie over tre dage på en spejderlejr i Jylland tilbage i juni måned.

Og selv om brudeparret strålede, gjorde moder sol det altså ikke på selve bryllupsdagen.

– Der var monsunregn hele dagen. Der var så meget regn, at det fine cirkustelt, vi havde, måtte vi grave render rundt om, så regnen kunne løbe af. Under middagen var det så koldt i teltet, at vi kunne se vores ånde, fortæller Thue Ersted Rasmussen til SE og HØR.

Den kolde temperatur i teltet fandt gommen og co. hurtigt en løsning på, men så gik det galt.

– Vi fandt en teltvarmer, som endte med at eksplodere … så teltet blev fyldt med kulilte. Så måtte vi lufte ud i teltet. I øjeblikket var det meget kaotisk. Men nogle gange er modgang, det der gør, at man husker noget, og at se min far og svigerfar grave render rundt om teltet, imens det pissede ned, det er sådan et klart minde, jeg har fra brylluppet. Det var yndigt, siger Thue med et smil.

Når man ser det ude fra, så gik det hele jo galt, men når jeg ser tilbage på det, føler jeg ikke, det kunne have været bedre. Jeg kunne ikke have drømt om mere. Alle vores gæster bidrog til at lave alle mulige sjove ting. Vi var både til snitte-workshop og danseworkshop. Vi havde behov for at gøre det på vores egen måde. Vi havde lyst til at hylde alle vores venner og holde en weekend for dem og deres børn, og det var helt vildt fedt, fortæller skuespilleren.

Blev viet af Lars Mikkelsen

Katrine og Thue var i forvejen blevet viet rådhuset, men til selve brylluppet var det ikke en hr. hvem som helst, som smedede brudeparret sammen.

– Vi blev viet af skuespilleren Lars Mikkelsen, som er min mentor og gode ven. Det er jo ikke en officiel vielse, men han har spillet præst i så mange år, han næsten er præst. Han holdt en fænomenal tale for os, fortæller Thue.

Sponsoreret indhold