Tidligere Britney Spears-ansat: Jeg har hemmelige optagelser
En sikkerhedsvagt, der tidligere har været ansat hos Britney Spears, påstår at være i besiddelse af optagelser af popstjernen, som hendes team ville have slettet.
Den tidligere ansatte for virksomheden Black Box Security fortæller om de hemmelige optagelser i forbindelse med trailerpremieren på den nye New York Times-dokumentar "Controlling Britney Spears".
Dokumentaren er en opfølger på den opsigtsvækkende og Emmy-nominerede dokumentar "Framing Britney Spears", der havde premiere tidligere på året, og som gav popstjernens kontroversielle umyndiggørelse fornyet opmærksomhed.
Artiklen fortsætter efter opslaget...
- Edan (Britneys tidligere bodyguard gennem mange år) og en af de andre agenter, der arbejdede med ham, kom ind på mit kontor og gav mig en lydoptager og et USB-stik og bad mig om at slette det, siger den tidligere sikkerhedsvagt i det nye klip fra dokumentaren.
- Jeg fik dem til at fortælle mig, hvad der var på det. De virkede meget nervøse og sagde, at det var ekstremt følsomt, og at ingen nogensinde måtte opdage noget om det her, og at det var grunden til, jeg skulle slette det hele, så der ikke fandtes nogen optagelse af det.
Ifølge den tidligere ansatte rejste episoden flere røde flag for ham, og det er blandt årsagen til, at han valgte at beholde en kopi af det følsomme materiale.
- Jeg ville ikke være medskyldig i det, de havde gang i, så jeg beholdte en kopi, fordi jeg ikke ønskede at slette nogle beviser.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Britneys tidligere sikkerhedsvagt, Edan Yemini (th.), har været ansat hos Britney i mange år. Han var blandt andet med popstjernen i København i 2009 og også i 2011, da Britney optrådte i Herning. (Foto: Beretta/Shutterstock/Ritzau Scanpix)
I forbindelse med de nye informationer i sagen om Britney Spears, har sangerindens far, den 69-årige Jamie Spears, gennem sin advokat meddelt, at Britney og hendes daværende advokat var fuldt ud klar over, hvilke materialer, der blev slettet, og hvordan sikkerhedsvagterne opførte sig.
Bliver hun sat fri?
Om under en uge skal den amerikanske dommer Brenda Penny afgøre, hvorvidt Britneys værgemål skal forlænges eller helt ophæves, som det længe har været popstjernens ønske.
I juni afslørede den 39-årige sangerinde, at hun følte sig både misbrugt og udnyttet i sin umyndiggørelse. En ordning, der har været i funktion, siden Britney psykiske nedbrud i begyndelsen af 2008, hvor hun blandt andet blev indlagt på en psykiatrisk afdeling mod sin vilje.
Tidligere på sommeren meddelte Jamie Spears, at han var klar til at træde tilbage som Britneys værge, og senest har han gennem sin advokat bedt retten om helt at ophæve værgemålet.
Artiklen fortsætter efter billedet...
Fredag har dokumentarfilmen "Controlling Britney Spears" premiere på amerikanske FX og Hulu. (Foto: FX / Hulu)
Om det kommer til at ske, får vi besked om, når høringen finder sted den 29. september i retten i Los Angeles. Det er usikkert, hvorvidt Britney eller Jamie Spears vil være til stede.
Dokumentarfilmen "Controlling Britney Spears", der har premiere fredag er langt fra den eneste film af slagsen på vej om popstjernen.
Er helt sikker: Til efteråret er det slut for Britney Spears
For få dage siden kunne streaminggiganten Netflix nemlig meddele, at en film om Britney var på vej. Den har fået titlen "Britney vs. Spears" og handler også om værgemålet og "Toxic"-sangerindens umyndiggørelse.
Netflix delte onsdag en trailer til den nye film, som har premiere den 28. september.