Tidligere DR-deltager blandt de omkomne i bådulykken i Portugal

LÆS OGSÅ: Fire danskere er omkommet i Portugal
Fredag morgen mistede fire danskere livet i Portugal efter en kæntringsulykke ud for Portugals kyst.
Her var der tale om to mænd og to kvinder.
Ifølge Ekstra Bladet var den ene omkomne mand, en mand i 50’erne, tidligere deltager i et populært DR-program, hvor han skulle have været en markant figur.
Flere kilder skulle til mediet have bekræftet, at manden fra det unavngivne DR-program omkom i ulykken.
Ekstra Bladet har været i kontakt en medarbejder fra DR-deltagerens arbejdsplads.
- Det er ganske forfærdeligt. Han var vellidt. Han var et pragtfuldt menneske. Alle kunne godt lide ham, og han var glad.
Årsagen til at identiteten på den tidligere DR-deltager ikke afsløres, skal findes i at den afdødes familie ikke har ønsket at medvirke i mediets artikel.
Også DR er blevet spurgt ind til ulykken, men de har heller ikke nogen kommentarer til dødsfaldet.
Båden skulle fredag morgen været kæntret godt og vel en kilometer ud for Portugals kyst.
Båden var dansk registreret.
Den tidligere DR-deltager ejede en lignende båd til den som kæntrede, men det skulle altså ikke være hans båd, der fredag morgen kæntrede.
I stedet var manden angiveligt taget til Portugal for netop at dygtiggøre sig i at sejle lige præcis den bådtype.