Kendte4. juli 2024

Tidligere "Paradise Hotel"-deltager Tammie Bergholdt sælger vild luksusbolig

Tammie Bergholdt, der tilbage i 2010 blev kendt af tusindvis af danskere, da hun medvirkede i "Paradise Hotel", har sat sin imponerende luksuslejlighed til salg
Tammie medvirkede i "Paradise Hotel" i sæson seks.
Tammie medvirkede i "Paradise Hotel" i sæson seks.
 Foto: Jacob Ljørring

LÆS OGSÅ: Kasper Skak taler ud om bruddet med Tammie: Derfor gik det galt

Man bliver ikke nødvendigvis rig af at være realitydeltager, men for Tammie Bergholdt er det gået ganske udmærket.

Tv-divaen, der tonede frem på skærmen i 2010 i sjette sæson af "Paradise Hotel", står nemlig til at tjene en solid skilling på sin enorme Frederiksberg-lejlighed, der er blevet sat til salg, skriver Boliga.

Den 280 kvadratmeter store bolig, som fordeler sig på otte værelser, kan erhverves for den nette sum af 12.995.000 kroner, hvilket er betydeligt mere, end Tammie selv gav for lejligheden i 2019.

Dette hjemmekontor kan blive dit.
Dette hjemmekontor kan blive dit.
 Foto: Boliga

"Paradise"-stjernen hostede dengang op med 5,7 mio. kr., hvilket betyder, at hun står til en boliggevinst på hele 7.295.000, såfremt hun får solgt til prisen.

Du kan se endnu flere billeder af Tammies bolig her.

Tammie Bergholdt har tidligere dannet par med "Bachelor"-stjernen Kasper Skak, da han også medvirkede i "Paradise Hotel". De var kærester i to år, før de gik fra hinanden i 2012.

Kasper Skak og Tammie Bergholdt
Her ses Tammie og Kasper i Paradise Hotel, mens forholdet stadig var hot.
 Foto: Lotta Lemche / TV3

Det er ikke blevet til en lang realitykarriere for Bergholdt. Ifølge hendes Instagram-profil har hun i stedet forsøgt sig med den kreative branche og taget sig en skuespilleruddannelse hos Panorama Academy.

Senest har hun medvirket i kortfilmen "Vandskræk" fra 2019.

Sponsoreret indhold