”Tiger King”-stjerne Erik Cowie død
Erik Cowie, der var en af Joe Exotics ansatte og dermed medvirkende i den yderst populære Netflix-serie ”Tiger King”, er død.
Det beretter TMZ.
Ifølge det amerikanske medie fortæller myndighederne, at den kun 53-årige tv-stjerne blev fundet død fredag i New York, efter at en ven angivelig skulle have fundet ham liggende med ansigtet nedad i et soveværelse.
Artiklen fortsætter under billedet
Joe Exotics tidligere ansatte Erik Cowie er fundet død. Foto: YouTube/Netflix
Det vides dog endnu ikke, om lejligheden var ejet af vennen eller Cowie selv.
Ifølge TMZ skulle der ikke være noget mistænkeligt ved dødsfaldet, og der skulle ej heller være fundet stoffer eller andet ved stedet.
Erik Cowie blev af Joe Exotic nævnt som sin hovedansatte, når det kom til pasningen af hans mange store katte.