Kendte7. oktober 2024

TikTok-kendis Taylor Rousseau Grigg død: Blev kun 25 år

Den amerikanske TikTok-kendis Taylor Rousseau Grigg er død. Det er endnu uvist, hvad der har taget livet af den 25-årige kvinde, men hun har tidligere fortalt, at hun har været ”ind og ud af hospitaler”
Den amerikanske TikTok-kendis Taylor Rousseau Grigg er død i en alder af blot 25 år.
Den amerikanske TikTok-kendis Taylor Rousseau Grigg er død i en alder af blot 25 år.
 Foto: Instagram

Den amerikanske TikTok-kendis Taylor Rousseau Grigg er død i en alder af blot 25 år.

Det triste dødsfald blev i weekenden bekræftet af hendes ægtemand, Cameron Grigg, skriver Eonline.

- Det er med den dybeste sorg, at vi nu skriver, at Taylor har spredt sine vinger. Hendes sjæl vil leve videre i alle de hjerter, der kendte hende, skriver den knuste ægtemand.

Taylor Rousseau Grigg var især kendt for sine modeblogs og for sin westernstil, der inspirerede mange – ikke blot i USA, men også i resten af verden.

Hun havde over 1,4 millioner følgere på TikTok.

Det er i skrivende stund uvist, hvorfor Taylor Rousseau Grigg døde. Hendes ægtemand beskriver dødsfaldet som både ”uventet og pludseligt”.

Taylor Rousseau Grigg har dog tidligere selv fortalt, at hun har kæmpet med sit helbred – særligt efter at hun og Cameron blev gift i august 2023.

Hun fortalte blandt andet, at hun var ”ind og ud af hospitalet”.

- En masse forvirring, men Gud er den største, og heling er på vej, skrev hun dengang.

Taylor Rousseau Griggs familie oplyser, at det er planen, at hendes organer nu skal doneres, så hun på den måde kan være med til at redde andre.

- Mere end noget andet ville Taylor ønske, at hun fortsatte med at redde liv, selv efter hun var væk fra denne verden. Og selv om hendes jordlige krop har fejlet hende, vil hendes mine og liv fortsætte med at leve videre, skriver familien ifølge Eonline.

Sponsoreret indhold