TikTok-stjernen Bailey Hutchins er død: Blev blot 26 år
![TikTok-stjernen Bailey Hutchins er død i en alder af 26 år. Influenceren blev diagnosticeret med tyktarmskræft for to år siden, og forsøgte via TikTok at sætte fokus på sygdommen.](https://imgix.seoghoer.dk/2025-02-12/baileyhutchins.png?auto=format,compress&fit=crop&ar=394:221&crop=faces,entropy)
LÆS OGSÅ: Dansk kendis single igen: – Jeg kan ikke mere
Efter at have kæmpet i to år med tyktarmskræft, er Bailey Hutchins død i en alder af 26 år.
Det fortæller Hutchins ægtemand, Caden, på Instagram.
- Jeg er knust over at skulle fortælle, at Bailey er gået bort. Hun kæmpede en utrolig hård kamp de sidste to år, og hun lider ikke længere den torturerende smerte, som hun har oplevet under denne rejse.
- At være din ægtemand og plejer har været en velsignelse for mig. Jeg er stadig i chok og benægtelse over, at jeg lige har mistet min bedste ven. Du var, og vil altid være, lyset som lyser op i ethvert rum Bailey, og en stor inspiration for andre.
Bailey Hutchins blev især stor på TikTok, hvor hun valgte at dele hendes kamp mod kræften.
Her gjorde hun sit for at sætte fokus på sygdommen, og på nogle af de symptomer, som man kan få i det tidlige stadie, inden kræften bliver opdaget.
Den 19. januar lagde Bailey Hutchins en video ud på TikTok, hvor hun ikke kunne give en opdatering på, hvordan det helt præcist gik, og derfor gik flere følgere også i panik, da hun i mange dage ikke uploadede noget som helst.
Det gjorde Caden til gengæld 27. januar. Her fortalte han, at Bailey inden for de sidste to uger havde gennemgået to operationer, og at hun ikke var helt på toppen.
En træt og rørt Caden fortæller i videoen, at han skulle sige fra Bailey, at hun elsker sine følgere, men at de i øjeblikket har svært ved at svare på de mange beskeder, som de modtager.
Men to uger efter den video, blev der uploadet en video på 56 sekunder til Baileys profil, hvor den forfærdelige nyhed om hendes bortgang bliver fortalt.
Videoen, som bruger lyden fra Wiz Khalifas ”See You Again”, viser en masse klip fra Bailey og Cadens bryllup.
Videoen er blevet set over syv millioner gange, og hvis Bailey Hutchins læser med i kommentarsporet fra himlen, kan hun smile og se, at hun inspirerede tusindvis af mennesker på TikTok.