Kendte15. november 2021

Til trods for sin frihed: Her er manden, Britney Spears stadig ikke må se

Den amerikanske popprinsesse Britney Spears har vundet sin frihed, men der er fortsat én ting, hun ikke kan eller må gøre
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Efter 13 år som umyndiggjort kvinde er den 39-årige Britney Spears langt om længe fri til at leve det liv, hun ønsker.

Hun kan gifte sig med kæresten Sam Asghari, hun kan få børn, hun kan vælge sin egen læge, sine egne køkkenlåger, hun kan køre bil og bruge sin telefon, og hun kan se alle de venner, hun ikke har set i årevis.

Der er dog én særlig person, som "...Baby One More Time"-sangerinden ikke kommer til at blive genforenet med i den nærmeste fremtid.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega419790_001.jpg
 Foto: MEGA

Sam Lutfi fulgte Britney overalt og boede sågar hos hende i en periode i skandaleåret 2007. (Foto: MEGA)

Da tingene gik absolut værst for den Grammy-vindende popstjerne, var det den mystiske ven/manager, Sam Lutfi, der fyldte i Britneys liv, og det er derfor også ham, der fortsat er stemplet som persona non grata.

Han blev skubbet ud på sidelinjen, da Britneys far, Jamie Spears, i 2008 overtog al kontrol over Britneys liv, og siden da har der ikke været kontakt mellem Sam og Britney.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/mega419290_020.jpg
 Foto: MEGA

Britney fejrede sin 26-års fødselsdag i selskab med veninden Ally Sims og Sam Lutfi. (Foto: MEGA)

Da det kontroversielle værgemål blev sat i spil i 2008, blev der udstedt et tilhold mod Sam, der betød, at han ikke måtte kontakte eller komme i nærheden af Britney.

Det tilhold blev fornyet i 2019 af retten i Los Angeles og er gældende i fem år.

Det betyder, at Sam Lutfi den dag i dag fortsat anses som værende en trussel for popstjernen, så til trods for sin nyfundne frihed kan Britney altså ikke genoptage den slags ballade, som hun og Sam lavede Los Angeles' natteliv i gamle dage.

Støtter fortsat Britney

Britneys forældre påstod i 2008, at Sam Lutfi kontrollerede alle aspekter af hendes liv og mente blandt andet, at han fodrede hende med forskellige former for piller og medicin og forbød dem at besøge datteren.

Artiklen fortsætter efter opslaget...

Tilholdet mod Sam forbyder ham også fra at opsøge Jamie Spears, moren Lynne Spears eller Britneys to sønner, Sean Preston og Jayden James.

Selvom Lutfi ikke ligefrem har haft medvind hos familien Spears, sender han fortsat sin støtte i retning af sangerinden på Twitter.

- Jeg har været udelukket fra at tale om værgemålet i årevis, men nu hvor det er overstået, så fuck det ulovlige værgemål og alle dem, der er involveret i at få det til at ske. Jeg ved med sikkerhed, at de allesammen bliver efterforsket for kriminelle anklager, og jeg er her for det, skriver han.

Tilbage i juni talte Britney Spears for første gang offentligt om, hvad hun blev udsat for som umyndiggjort og bad i den forbindelse retten om først at fjerne Jamie Spears fra sagen og efterfølgende blive fuldstændig frigjort, og efter mange års kamp er det endelig lykkes for Britney at genvinde sin frihed.

Sponsoreret indhold