Kendte6. november 2021

Tilde er ude af ”Den store bagedyst”: - Jeg er stadig skuffet

Det er en fortsat berørt Tilde Munkholm, der lørdag aften missede sine chancer for at blive den helt store vinder af den 10. sæson af ”Den store bagedyst”, da dommerne dømte hende ude af DR-konkurrencen
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Lørdag efter lørdag har den 24-årige Tilde Wexøe Munkholm fra Tune bagt lyserøde, æstetiske kager, der både har været en fryd for øjet og ganen hos de to garvede bagedyst-dommere, Katrine Foged Thomsen og Markus Grigo.

Men da jubilæumssæsonen blændede op for det sjette afsnit, og dermed gav de resterende seks amatørbagere endnu en tur i teltet ved Clausholm Slot, hvor de skulle bage os verden rundt og helt tæt på deres bedste rejseminder.

Så blev det den sidste rejse for Tilde.

- Det var megaærgerligt, og jeg var virkelig skuffet over mig selv. Jeg er stadig skuffet over mig selv, og kan godt mærke, at det vækker nogle følelser i mig igen nu, fortæller en tydeligt berørt Tilde, da SE og HØR fanger hende over telefonen.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20211011_wen_-_tilde_munkholm_01.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Trods en lang række sikre præstationer i teltet ved Clausholm Slot, så fungerede chokoladen ikke for Tilde i program seks. Foto: Kaspar Wenstrup

For trods en ellers sikker sejr ugen forinden, hvor Tilde løb med det eftertragtede mesterbagerforklæde. Så var det bestemt ikke alting, der spillede for den ellers selvsikre butikschef, da både chokolade- og glaze-arbejde blev hendes overmand.

- Tingene havde heller ikke helt spillet for mig derhjemme, og jeg kunne godt mærke, at jeg ikke havde samme ro i kroppen, som jeg ellers havde haft i de andre programmer. Jeg var enormt usikker på mig selv, så det var rigtig svært, fortæller hun og fortsætter:

- Og dommerne kigger jo ikke på, at jeg fik mesterbagerforklædet ugen før, vi ved jo alle godt, at har man en dårlig dag, så risikerer man, at man er ude.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/dr-0619361.jpg
 Foto: DR

Tildes mesterværk bestod af en lyserød kage, der skulle symbolisere hendes rejseminde - den oppustelige flamingo Ella, som altid er med på ferie. Foto: DR

At være med i DR-programmet indrømmer bagebaben i dag også, er noget af det hårdeste, hun nogensinde har prøvet.

- Jeg ville jo gerne, at alting var perfekt. Det var det, jeg stræbte efter, lød det fra den veldrejede Tilde, da SE og HØR besøgte hende i hende og kærestens lejlighed på Teglholmen tidligere i sæsonen.

Der var da også mere end én gang i en sen nattetime, hvor den 24-årige Tilde havde lysten til at give endeligt op på drømmen om bagetrofæet.

- Jeg havde mange tårer derhjemme. Men jeg har lært nu, at man ikke altid kan være perfekt, og at man ikke altid kan præstere, når man skal.

Artiklen fortsætter under billedet

https://imgix.seoghoer.dk/20211011_wen_-_tilde_munkholm_67.jpg
 Foto: Kaspar Wenstrup

Hundehvalpen Flora kom hjem til Tilde og hendes kæreste kort tid efter, at hun måtte forlade bageteltet i Aarhus. Foto: Kaspar Wenstrup

Selvom Tilde lørdag missede chancen for at blive den heldige vinder af den 10. sæson af bagebraget, så er det endnu ikke slut med kagerne, hun fortsat glædeligt laver, når hun får gæster, eller ønsker at vise sine knap 40.000 følgere på Instagram, hun stadig brillierer i det søde køkken.

Sponsoreret indhold