Tine Gøtzsche forstår ikke Reality Awards-nominering: Er jeg hot?
LÆS OGSÅ: Tine Gøtzsche til vild ”Forræder”-fest: På natklub med Bjerrehuus og Blomsterberg
Der er naturligvis lagt op til et brag af en fest, når Reality Awards lørdag den 13. januar byder indenfor til vanvidsfest.
Blandt gæsterne findes naturligvis landets største realitystjerner og programaktuelle kendisser. Og ved det kommende show er også den tidligere TV Avisen-vært og ”Forræder”-deltager, Tine Gøtzsche, blandt de nominerede.
Faktisk er hun nomineret i intet mindre end fem kategorier – blandt andet ”Årets hotteste kvinde”.
– Det havde jeg ikke regnet med. Slet ikke. Og jeg vil sige, at der særligt er én af dem, jeg aldrig havde regnet med: den hotteste kvinde.
– Den så jeg sgu ikke komme – det må jeg nok sige, fortæller Tine Gøtzsche til SE og HØR på den røde løber forud for TV 2-festen "De største øjeblikke” onsdag aften.
Der er ingen tvivl om, at 2023 har været ganske begivenhedsrigt for Tine Gøtzsche.
Ikke nok med, at den tidligere nyhedsvært har løjet og myrdet i TV 2’s realityhit ”Forræder”, så blev hun også tidligere i år smedet sammen med sin nu husbond Mads Nygaard.
Hør Tine Gøtzsche fortælle øverst i artiklen.