Tivoli tilføjer tre navne til Fredagsrock: Rasmus Seebach kigger forbi
LÆS OGSÅ: Nicolai Seebach taler ud: Rasmus snød mig
Tivoli har tidligere annonceret, at Take That slår vejen forbi Tivoli den 28. juni klokken 22.00.
Men alle andre navne på plakaten mangler at blive udfyldt.
Nu har Tivoli dog tilføjet tre nye navne til plakaten for 2024.
Det skriver Tivoli i en pressemeddelelse.
Tre yderst velkendte danske navne er i torsdag tilføjet til plakaten, da Coco O., Rasmus Seebach og Saveus kigger forbi Fredagsrock.
Tivoli melder ud, at Coco O. åbner Fredagsrock den 12. april, imens Rasmus Seebach poprocker i Tivoli den 21. juni.
– At give koncert på plænen i Tivoli betyder noget helt særligt for mig. Som ung stod jeg selv og skrålede med blandt publikum og havde en fest med vennerne.
– Derfor er det stadig en helt speciel oplevelse for mig at stå på netop den scene. Jeg kan love alle, at mit band og jeg vil gøre alt for at skabe et brag af en festaften!
Seebach, som nok må undvære at have lillebror Nicolai blandt publikum, lover også, at han spiller alle de sange, som vi kender, og måske endda også en enkelt af de nye.
Imens Coco O. får lov til at åbne ballet, får Saveus æren af at lukke Fredagsrock i 2024.
De spiller nemlig den 20. september.
– Tivoli er på mange måder en magisk portal til et andet sted, midt i København. Elsker det billede og den følelse Tivoli giver mig. Det bliver fedt at spille på Plænen igen, siger Martin Hedegaard, forsanger i Saveus.