Kendte9 timer siden

Tobias Dybvad flytter med familien til Smilets By

Aarhus bliver en entertainer rigere - Tobias Dybvad har købt hus i Smilets By
Tobias Dybvad flytter med hustruen Marie og deres sønner til Aarhus.
Tobias Dybvad flytter med hustruen Marie og deres sønner til Aarhus.
 Foto: MARTIN HØIEN

Tobias Dybvad flytter med hustruen Marie og parrets to børn til Aarhus.

Den 43-årige komiker har købt hus i Danmarks næststørste by.

Marie Stegger Dybvad, som oprindelig er fra Aarhus, skriver på Instagram:

- I dag har vi fået nøglerne til vores nye hus. Efter 20 år flytter jeg tilbage til min fødeby med min dejlige lille familie. Her skal vi leve, her skal vi bo, vores børn kommer til at tale århusiansk - og vi glæder os så fantastisk meget til alle de eventyr, der venter os.

Marie Stegger, 38, som er uddannet sygeplejerske, og Tobias Dybvad satte i efteråret deres luksusvilla på Frederiksberg til salg for 13,9 mio. kr.

Ifølge Ekstra Bladet er huset solgt, men handlen er endnu ikke tinglyst.

Købet af parrets nye hjem i det jyske er heller ikke tinglyst. Af samme årsag er hverken pris eller fremtidig adresse endnu tilgængelig.

Tobias Dybvad og Marie Stegger Dybvad har to sønner; Charlie på fem år og en dreng fra i sommers.

Sponsoreret indhold