Tobias Hamann bekræfter forholdet: – Ja, vi er kærester
"Den store bagedyst"- og "Stjerner i trøjen"-vinder Tobias Hamann har fået en kæreste.
Det afslører han på sin Instagram-profil.
Her har han delt et billede, hvor en ung, smuk blondine ved navn Patricia Thyberg giver ham et ordentligt kys på kinden.
Og noget tyder på, at de to har kysset på hinanden i længere tid.
Artiklen fortsætter under billedet …
Tobias Hamann vandt i 2014 "Den store bagedyst". Foto: Dan Mariegaard
– JA, vi er kærester, JA, det er dejligt, skriver Tobias Hamann i opslaget.
Hamann bekræfter overfor SE og HØR, at han og Patricia er blevet et par.
- Hun er fra Aarhus, 23, vi har mødt hinanden i København tilbage i Maj. Vi har været kærester i en uge, fortæller han.
Den nyforelskede bager holder bestemt ikke tilbage med de rosende ord.
- Patricia er en klog og videbegærlig kvinde med værdier, jeg sætter højt. Jeg synes, hun har en åben og udfordrende tilgang til det, hun ser og de fremmede mennesker, hun måder. Det er en af mange ting, jeg godt kan lide ved hende, lyder det fra Tobias Hamann
Kommentarsporet til opslaget bugner allerede med lykønskninger.
– Det var det jeg sagde soldat!! Der er én til dig derude, skriver tv-vært Mathias Hundebøll og henviser til deres fælles tid i "Stjerner i trøjen".