Tørlagt Sarah Grünewald: Har erkendt, at hun er alkoholiker
Førhen undertrykte Sarah Grünewald sine følelser med alkohol, indtil hun mødte sin nu eksmand Rasmus Backhaus og søgte behandling for sit alkoholmisbrug.
Det har hun tidligere fortalt åbent om i en lang række Instagram-stories forud for hendes medvirken i podcasten "Jagten på en ven".
Dengang erkendte hun dog ikke sit misbrug fuldt ud. Hun gik ikke i behandling for at lægge alkoholen på hylden, men for at fremelske den stopklods, hun manglede på sine byture.
I et nyt interview med FitLiving reflekterer ”Vild med dans”-værten i følge Alt for damerne over sit forhold til alkohol med nutidige briller.
Artiklen fortsætter under billedet ...
For nu kan hun godt se, at det ikke nytter noget at nyde et glas vin i ny og næ. For når alkoholeffekten begynder at prikke i kinderne, prikker det samtidig til hendes lyst til at feste til solen står op.
- Selvom jeg ikke tog med videre, nød jeg aldrig det ene glas alligevel, fordi det startede en lavine af tanker. Og netop den evige kamp inden i mig selv var jeg træt af. Det er jo et misbrug og en sygdom, som jeg kæmper imod, og det har jeg måttet erkende, siger hun til bladet.
Artiklen fortsætter under billedet ...
- Jeg har et monster indeni
Alkohol er ikke det eneste, Sarah har kæmpet med. I en lang story på sin Instagram afslørede hun sidste år, at hun også har været afhængig af euforiserende stoffer og har kæmpet spiseforstyrrelse.
Hun indrømmede i sin lange, ærlige talestrøm, at det ikke var nemt for hende at skrue låget på flaskerne.
- Alkohol har jeg altid forbundet med at være social. Problemet er bare, at jeg ikke har kunnet finde ud af at stoppe i tide. Jeg har altid været den, der har festet til meget sent om morgenen, indrømmede Grünewald.
Det var efter at have set det afsnit af "Toppen af poppen", hvor sangerinde Matilde Falch fortæller, hvor godt hendes liv er blevet, efter hun droppede alkohol, at Sarah tog den endelig beslutning om, at det skulle være slut.
Resolut besluttede hun sig for at fjerne al sprut, hun havde i sin lejlighed.
- Jeg har et monster indeni mig, og hver gang jeg får et glas vin eller en drinks, så vil det her monster fodres. Mange omkring mig tænkte, at det var en fase. Men det kan jeg så fortælle, at det er det ikke, fortalte hun sidste år.