Tom Holland afviser Zendaya-rygter
Der er intet romantisk mellem "Spiderman"-stjernerne Tom Holland og Zendaya.
Det fortæller Tom Holland i et interview med den amerikanske udgave af ELLE.
I interviewet bliver det nemlig fortalt, at Tom ikke dater nogen for tiden. Og altså heller ikke er kæreste med Zendaya.
Han fortæller samtidig, at han bedst kan lide at være i et forhold.
- Jeg er ikke den flygtige type. Det er slet ikke min livsstil, fortæller han, da han bliver spurgt ind til sit kærlighedsliv.
Det er ikke første gang, at Tom Holland og Zendaya blev koblet romantisk sammen. Det skete også tilbage i 2017.
Det var i forbindelse med optagelserne til "Spiderman: Homecoming", at de to stjerner første gang blev koblet romantisk sammen.
- Det lærte hinanden at kende på settet. De blev hurtigt venner og begyndte så at se hinanden i en romantisk sammenhæng for et par måneder siden, fortalte en kilde dengang til E!Online.
Honey Boo Boo nægter at flytte hjem til Mama June igen
Zendaya var dog hurtigt ude og afvise alle rygterne og fortælle, at de altså kun var gode venner.
Siden har de to stjerner ofte delt billeder af hinanden på Instagram. Men forholdet er altså stadig kun på det venskabelige plan.
Kærlighed på settet
Optagelserne til "Spiderman"-filmene har altid været fyldt med romancerygter, og flere gange har de faktisk vist sig at holde stik.
I 2011 mødte stjernerne Emma Stone og Andrew Garfield nemlig også hinanden på settet til en "Spider-man"-film. Det var da de optog filmen "The Amazing Spider-man", hvor Emma Stone spillede Gwen Stacy og Andrew Garfield spillede Spider-man.
Parret nåede at være sammen i fire år, inden de gik fra hinanden i 2015. Parret nåede både at være sammen til Oscar-uddeling, og efter de gik fra hinanden, kom det frem, at de på et tidspunkt i løbet af deres forhold havde besøgt Disneyland, hvor de inden deres ankomst havde røget sig vind og skæve.
Så meget har Fie Laursen tjent på at sugardate
Også Kirsten Dunst og Tobey Maguire fik et godt øje til hinanden, da de var rodet ind edderkoppedrengens net.
De mødtes på settet til den første "Spider-man"-film i 2001. Ifølge filmens instruktør Sam Raimi, så var han bange for, at deres kemi i den virkelige verden ville gå ud over deres kemi på det store lærred.
Men er man en af dem, der har set de tre "Spider-man"-film, hvor Kirsten Dunst og Tobey Maguire spillede overfor hinanden, så ved man, at Sam Raimis frygt var ubegrundet.
Parret sluttede deres romance, da den sidste film var blevet optaget.