Kendte27. maj 2022

Tom Parkers hustru efter hans tragiske død: Vi mistede aldrig håbet

Den britiske boyband-sanger blev kun 33 år gammel, efter han i marts på tragisk vis mistede kampen og livet til kræft
Tom Parker og Kelsey Parker
Tom Parkers hustru, Kelsey fortæller ærligt om tiden op til og efter sangerens død.
 Foto: Instagram

Det lod til, at der var lys for enden af tunnelen, da Tom Parker i februar kunne fortælle, hvordan han var i Spanien for at afprøve en mere eksperimenterende behandling mod hans tumor i hjernen.

På privathospitalet blev han blandt andet behandlet med iltmaskine, han fik særlige massager og blev sat på en specifik diæt.

Behandlingen gav ham også det, sangeren sukkede efter: At kunne komme på scenen med sit band, The Wanted.

Men blot to uger efter, han stod på scenen sidste gang, sov han stille ind med sine nærmeste omkring sig.

Artiklen fortsætter under billedet

Tom Parker
Dette var sidste gang, Tom Parker stod på scenen med sine bandvenner fra The Wanted. Det er ligeledes det sidste billede, han selv nåede at dele på sin Instagram-profil.
 Foto: Instagram

I dag er det otte uger siden, Parkers hustru, Kelsey mistede sin elskede, og parrets to små børn mistede deres far.

– Jeg klarer mig. Jeg er virkelig stærk, og jeg kommer igennem hver eneste dag, lød det fra hende, da hun torsdag morgen medvirkede i BBC Breakfast for at tale om Parkers bog "Hope".

Men misforstå mig ikke, det er virkelig svært.

Kelsey Parker

– Men misforstå mig ikke, det er virkelig svært. Det er otte uger siden, vi mistede ham, men jeg forsøger at komme gennem hver dag, fortæller hun videre.

Artiklen fortsætter under billedet

Tom Parker og Kelsey Parker
Tom Parker sammen med sin hustru, Kelsy i 2021.
 Foto: ZUMAPRESS.com / MEGA

Parker selv nåede, blot få dage før sin tid at fortælle om sin bog, der handler om hans kamp mod kræften. Til sine knap 430.000 følgere på Instagram kunne han fortælle, at bogen, med navnet “Hope”, ikke handler om at dø, men i stedet om at finde håbet.

Noget, som Kelsey i dag kan fortælle, at parret heller aldrig mistede.

– Da han fik diagnosen, da lægerne fortalte ham, at nu er det nu, det er kræft i stadie fire, der sagde jeg, Tom, vi er bare nødt til at komme gennem det her, vi er nødt til at være så positive som muligt og trække i alt, hvad vi kan, fortæller hun og fortsætter:

– Vi levede hver eneste dag, vi havde håb, og vi havde kærlighed og grin.

Det værst tænkelige tidspunkt

Det var i oktober 2020, Tom Parker første gang kunne dele med verden, hvilken kamp han og familien stod overfor.

Her fik han beskeden fra lægerne om, at han kun kunne se frem til 12-18 måneder mere at leve i. Alt imens hans hustru var 25 uger henne med parrets andet barn.

– Jeg kan ikke engang huske min fødsel med Bodhi, for jeg vidste bare, at Tom skulle have stråling og kemo dagen efter.

– Vi gik til den hver dag, men jeg tror, at det var rigtig hårdt for Tom, han var ked af, at han ikke kunne give Bodhi det samme, som han gjorde for Aurelia i starten. Jeg tror, han kæmpede en del med det bånd, og han havde det forfærdeligt med det.

Men trods den svære tid som både nybagte forældre for anden gang, mens Parker kæmpede mod kræften, så var det vigtigste for parret at bevare håbet.

– Vi besluttede, at selv om det var en rigtig skidt og svær situation, så skulle vi finde en måde at komme igennem det. Alt vi havde var håb og research. Tom og jeg var også enormt ærlige og åbne over for hinanden.

Artiklen fortsætter under billedet

Tom Parker og Kelsey Parker
Tom Parker i en sød stund med sin hustru og deres to børn i december 2021.
 Foto: Instagram

Tom Parker efterlod sig sin hustru, Kelsey samt deres to børn, Aurelia på knap tre år og Bodhi på et år.

Sponsoreret indhold