Kendte23. september 2019

Tommy Kenter afslører: Nu er det slut

Tommy Kenter er færdig på scenen, når musicalen "Spillemand på en tagryg" har spillet færdig på Det Ny Teater
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tommy_kenter_til_knaek_cancer.jpg
 Foto: Aller Media

Når Tommy Kenter senere på ugen har premiere med musicalen "Spillemand på en tagryg" på Det Ny Teater", er det også ved at være slutningen på hans lange karriere som teaterskuespiller.

Det afslører han i aftenens afsnit af "Til Middag Hos".

Det betyder dog ikke, at han er helt færdig med at spille skuespil.

- Jeg skal jo leve af at være skuespiller til jeg ikke kan kravle mere, for jeg har jo ikke nogen pensionsordning, fortæller den 69-årige skuespiller.

Han mener, at rollen i "Spillemand på en tagryg", er den helt rigtige måde at sige farvel til teaterscenen på.

- Det er en værdig måde, fordi jeg startede på Det Ny Teater, da jeg var ni år, fortæller Kenter.

Selvom han har stået på teaterscenen i mere end seks årtier, bliver det dog ikke en sorgens dag, når han stopper.

- Jeg mener ikke, at det bliver sørgeligt og sentimentalt, for jeg har fået lov til at være rundt i mange hjørner af denne her branche. Det er jeg dybt taknemmelig for, siger skuespilleren og fortsætter:

- Da jeg gik på teaterskolen på sidste år, havde jeg tre ambitioner jeg gerne ville opnå. Jeg ville gerne være stjerne i Cirkusrevyen, jeg ville gerne spille "Den Grønne Elevator", og så ville jeg gerne spille Lenny i "Mus og Mænd".

Alle tre ambitioner fik han lov til at udleve i løbet af sin lange karriere.

Du kan se et klip fra aftenens "Til Middag Hos" herunder

Videoen til denne artikel er efterfølgende fjernet af Viafree

"Til Middag Hos", hvor Tommy Kenter får besøg Louise "TwerkQueen" Kjølsen, Carla Mickelborg og Johnny Hansen, bliver sendt på TV3 klokken 19.00.

Sponsoreret indhold