Kendte23. august 2021

Tommy Kenter afslører: Ramt af frygtet sygdom

71-årige Tommy Kenter afslører, at han er ramt af den frygtede lungesygdom KOL
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

At have røget en masse smøger i et kvart århundrede har sat sine spor hos 71-årige Tommy Kenter.

Han afslører nu i et stort interview med Ekstra Bladet, at han er ramt af den frygtede lungesygdom KOL.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tommy_kenter_til_knaek_cancer.jpg
 Foto: Aller Media

Tommy Kenter røg, fra han var 25, til han blev 50. Og det har altså givet ham KOL. Foto: Aller Media

- Jeg har fået KOL for nogle år siden, men jeg er velmedicineret, så det bliver ikke værre. Men det bliver altså heller ikke bedre, og jeg mangler 35 procent af min lungekapacitet. Det betyder virkelig noget, når man skal hoppe rundt og synge, siger Tommy Kenter i interviewet med Ekstra Bladet.

Ét af vigtigste råd, når man er ramt af KOL, er at huske motionen. Og det gør Tommy Kenter også. Han har blandt andet udstyret sig med et par særdige sko, der giver hans krop – og dermed hans lunger – endnu mere udfordring.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tommy_kenter_til_knaek_cancer.jpg
 Foto: Aller Media

Tommy Kenter er ramt af den frygtede sygdom KOL. Foto: Aller Media

- Skoene vejer cirka to kilo ekstra hver, og det er meget effektivt med sådan en belastning, for det kan nok være, at pulsen kommer op, og jeg får pustet, siger Tommy Kenter i interviewet med Ekstra Bladet.

KOL står for Kronisk Obstruktiv Lungesygdom.

Det er en lungesygdom, der rammer mange danskere. Omkring 320.000 danskere lever med KOL, men kun halvdelen ved, at de har sygdommen.

Symptomer på KOL

De typiske tegn på KOL er:

- Åndenød - du bliver nemt forpustet

- Pibende eller hvæsende vejrtrækning

- Hoste

Har du KOL, kan du også opleve at hoste slim op, have langvarige forkølelser, som sætter sig i brystet eller gentagne luftvejsinfektioner som akut bronkitis eller lungebetændelse.

Kilde: Lungeforeningen

Sponsoreret indhold