Topmodel køber city-rede
De færreste 26-årige har råd til at kaste 5,4 mio. kr. efter en københavnerlejlighed.
Men topmodellen Ulrikke Sandvad Toft Simonsen - datter af Renée Toft Simonsen - har åbenbart pengene.
Ulrikke har netop købt en 98 kvadratmeter stor bolig få meter fra Peblinge Sø og Dronning Louises Bro.
Sælgeren er radioværten Anders Stegger, der købte stuelejligheden i 2016 og scorer 900.000 kr. på handlen.
Ulrikke Toft Simonsen er forlovet med rapperen Brian Siva - kendt som Lord Siva - men hans navn står ikke på skødet.
Ulrikke overtager nøglerne til sit nye hjem 1. april.
Ulrikke Toft Simonsen: Hårdt at blive sammenlignet med mor
Ulrikke Toft Simonsen er ikke ukendt med København. Hun har netop solgt en lejlighed i Sølvgade på den anden side af søerne. Den fik hun 4.510.000 kr.
Lejligheden på 106 kvm. købte hun i 2018 af Renée Toft Simonsen til mor/datter-prisen 3,8 mio. kr.